Annonce
Lokalavisen Lemvig

Folkedansere starter igen

Betty Nørby: Du får brugt både hjerne og muskler ved folkedans. Arkivfoto: Lars Kamstrup
Annonce

Gudum: Tirsdag 22. september starter Gudum Folkedansere igen med at danse folkedans hver tirsdag aften kl. 19.30.

- Det er i Gudum Sognehus, det foregår, og der er god plads, så vi kan overholde afstandskrav i disse coronatider. Vi glæder os til igen i år at samles i Sognehuset i Gudum, både de, som har danset i mange år, og nye, som har lyst til at være med, siger Betty Nørby.

Nybegyndere vil hurtig blive gode til at danse, fordi der er mange øvede dansere til at hjælpe over begyndervanskeligheder. Det er aldrig for sent at starte. Dans har ingen alder.

- Noget af det, som også har betydning, er det sociale samvær, og at du får brugt både muskler og hjerne. Ikke mindst opleve den skønne spillemandsmusik, som leveres af fire spillemænd. Henning Pedersen leder musikken, og Egon Rasmussen leder dansen.

Der danses to timer med en halv times pause til at drikke den medbragte kaffe. Samtalen går livlig på tværs af kaffebordet. Der synges altid i pausen. Samværet og omsorgen for hinanden er i højsædet sammen med den dejlige motionsform, som folkedans er. Det er umuligt at være sur, når du synger og danser.

Leder og spillemænd har planlagt dansen, så deltagerne overholder afstandskrav. Der er ophængt en plakat, hvor reglerne for samværet er præciseret, og selvfølgelig sprit både ved indgang og toiletter.

- Det er en stor udfordring og ønske at få yngre til at være med i dansen. Hvert år besøger vi Solsikkerne i Lemvig, hvor vi danser sammen med dem. Østerbo i Nørre Nissum er også fast på programmet til et besøg, men i år er det meste aflyst . Mange af danserne har folkedragter på ved opvisninger, men almindelige danseaftner danses der i nutidig tøj, forklarer Betty Nørby.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Lemvig

Klumme: Golden Moments

Annonce