Annonce
Lokalavisen Lemvig

Gry hentede tre medaljer ved DM: Gik fra Billedskolen til kajakken

Op til seks gange om ugen er Gry Hunskjær Wilholm på vandet for at træne i sin kajak. Det gav udbytte i tre medaljer i sin aldersklasse ved de danske mesterskaber. Foto: Jesper Lundsgaard
Hun vil ikke sætte det som mål, men det er en stor drøm for Gry Hunskjær Wilholm at kunne deltage ved et OL

Lemvig: Selv om vinden så småt er ved at have fat i Limfjordens salte vand, glider kajakken uden problemer hen over de små bølgeskvulp.

Det er 13-årige Gry Hunskjær Wilholm, der styrer kajakken, mens hun sætter pagajen i vandet på skift på højre og venstre side. Og det kan hun med en så stor fart, at hun i sensommeren kunne hente tre medaljer ved de danske ungdomsmesterskaber i kajak, der blev afviklet på Vandkraftsøen i Holstebro.

- Det var rigtigt dejligt at vinde de tre medaljer. Jeg havde ikke regnet med, at vi kunne præstere på den måde, siger Gry Hunskjær Wilholm, der til hverdag går i 8. klasse på Lemtorpskolen.

Annonce

Medaljesamlingen er komplet efter mesterskaberne, da der var én af hver karat. Sølvmedaljen, der blev vundet på 200 meter i toer-kajak, var den første, hun fik hængt om halsen. Men det skete efter en noget kaotisk indledning på løbet.

- Under kontrolvejningen viste det sig, at vores kajak var for let, og samtidig manglede der nogle skruer til kajakken. Det tog noget tid før vi fik styr på vægten og vores træner havde fundet de manglende skruer, så vi kom først på vandet omkring ti minutter før vi skulle starte. Så vi roede løbet med en masse adrenalin i kroppen, siger Gry Hunskjær Wilholm.

Veninde lokkede mig med

Bronzemedaljen fik hun i toer-kajak over 500 meter, mens guldet kom i hus i firer-kajak, som hun ror sammen med klubkammerater fra kajakklubben Pagaj i Holstebro.

Den talentfulde kajakroer har roet kajak i tre år, men det var en tilfældighed, der trak Gry Hunskjær Wilholm ud på vandet, hvor Lemvig Roklub er blevet hendes base.

- Jeg gik på Billedskolen, da en veninde derfra spurgte, om jeg kunne tænke mig at komme med til kajak, og siden er jeg bare blevet ved. Det er det hele, der er fedt ved at ro kajak. Ligegyldigt hvor dårlig en dag jeg kan have, så bliver jeg glad, når jeg er til træning og jeg nyder at komme på havet og samtidig mærke den friske luft, siger hun.

Selv om det blev til tre medaljer i sin aldersklasse ved de danske mesterskaber, håber Gry Hunskjær Wilhom, at hun næste år kan vinde flere medaljer, selv om hun rykker en aldersklasse op. Foto: Jesper Lundsgaard

Og trænet bliver der rigtigt meget. Som regel er hun på vandet seks dage om ugen. Kun fredag er træningsfri, og flere af træningerne foregår i Holstebro. Derfor er det enten forældre eller bedsteforældre, der står for kørslen, når hun skal afsted.

Det var også i Holstebro, hvor hun vandt sine første DM-medaljer, og det kom efter et år, hvor coronaen havde sat en stopper for de fleste stævner. Men det var også et år, hvor Gry Hunskjær Wilholm mærkede, at hun kunne ro stærkt i en kajak.

- Under den anden coronanedlukning i efteråret sidste år kunne jeg mærke, at det begyndte at gå rigtigt godt og jeg roede stærkt til træningerne. Det har givet mod på at træne mere, at jeg nu kan ro med om medaljer ved stævnerne i stedet for at ligge bagest i feltet, siger hun.

Jesper Munk Jakobsen er træner for Gry Hunskjær Wilholm i Lemvig Roklub. Han kalder det for stædighed, at hun kan ro med om medaljer ved danske mesterskaber.

- Hun er med til træning hver eneste gang, og samtidig er hun en del af en gruppe, der kan lide at træne og være sammen. Samtidig er hun også motiveret af, at hvis hun træner meget, så bliver hun også en bedre kajakroer, siger han.

- Der er også en god opbakning hjemmefra for at køre hende til træninger i Holstebro, og den opbakning er også nødvendig at have for at komme dertil, hvor hun er nu, siger Jesper Munk Jakobsen.

Han tilføjer, at Gry Hunskjær Wilholm i forlængelse af de tre DM-medaljer er blevet udtaget til bruttolandsholdet.


Annonce

Ser de store navne

For hende var det en oplevelse for hende at deltage i de danske mesterskaber. Ud over at vinde medaljerne, konkurrere mod og hygge sig sammen med andre kajakroere i hendes aldersklasse fra hele landet, så er der også en særlig stemning over et DM-stævne.

- Det er anderledes end at være med til et almindeligt stævne. Ved et DM møder man nogle af de helt store navne, og jeg kan da godt blive lidt starstrucked, når jeg ser Emma Aastrand Jørgensen (der vandt to medaljer ved sommerens OL i Tokyo, red.) ved mesterskaberne, siger hun.

Og selv om det ligger langt ude i horisonten, så kan en deltagelse ved et OL godt trække i Gry Hunskjær Wilholm. Der er blandt andet et OL i australske Brisbane i 2032, hvor den talentfulde kajakroer til den tid vil være 24 år.

- Jeg vil ikke sætte et mål op for at skulle deltage, for så vil jeg blive skuffet, hvis jeg ikke lykkes med det. Men det er en kæmpe drøm for mig at komme med til et OL. Jeg ved, at det vil kræve en masse træning og motivation, men også, at jeg har nogle gode trænere, der vil kunne motivere mig hele tiden, siger hun.

I første omgang venter der dog nogle måneder med masser af vintertræning, inden Gry  Hunskjær Wilholm i det nye år rykker op i en ny aldersklasse.

Her er det målet igen at vinde medaljer ved næste års DM, men hun ved også, at det kan blive en udfordring.

- Jeg kommer til at være én af de yngste i klassen, så det bliver sværere for mig at være med. Men det er stadig mit mål at vinde medaljer, siger hun, inden hun skal i gang med dagens træningspas.

Annonce
Annonce
Lokalavisen Lemvig

Løvfaldsmessen trak igen 2000 gæster: Fællessang og udsolgt tombola

Annonce
Annonce
Lokalavisen Lemvig

Thyborøn Fjernvarme i dialog med virksomheder om overskudsvarme

Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Lemvig

Boksere forsøger sig for fjerde gang: Flytter Fight Night til nyt sted

Lokalavisen Lemvig

Få introduktion til klassisk musik

Lokalavisen Lemvig

Udgiver Lemvigbogen for 10. gang

Lokalavisen Lemvig

Museum fik indleveret et stykke fra et moderne kampfly

Lokalavisen Lemvig

Harboøre er klar med Løvfaldsmessen

Lokalavisen Lemvig

Her skal der helst være grus i maskineriet

Lokalavisen Lemvig

Lemvig Boghandel får besøg af forfatteren bag ny roman om nonnen Kirstine på Stubber Kloster

Lokalavisen Lemvig

Museet for Religiøs Kunst i akut mangel på frivillige - var tæt på at lukke i en weekend

Lokalavisen Lemvig

Her gælder det om at løfte i flok... eller hvordan Peter fangede en indbrudstyv juleaften

Lokalavisen Lemvig

Gry hentede tre medaljer ved DM: Gik fra Billedskolen til kajakken

Lokalavisen Lemvig

Kig ind i forfatteren Gunvor Krejbergs univers

Lokalavisen Lemvig

Rabalder giver den gas i Vandborg

Lokalavisen Lemvig

Elever samlede svampe og græs til uddannelsesdebat

Lokalavisen Lemvig

Bøvlings kunstmesse har denne gang en større palet

Lokalavisen Lemvig

Bibliotekaren anbefaler: Spændende bøger om "hor, mord og ildebrand"

Lokalavisen Lemvig

Det er næppe sket før i Lemvig Kommune: Fire tømrerlærlinge fik den højeste udmærkelse til deres svendeprøve

Lokalavisen Lemvig

Hun har malet 30 kvadratmeter revy-kulisser

Lokalavisen Lemvig

Bayeux-tapetet og kalkmalerier i danske kirker

Lokalavisen Lemvig

Løvfaldsmessen vender tilbage efter coronapause

Lokalavisen Lemvig

Landmand fik besøg af 700 mennesker

Lokalavisen Lemvig

Stor tilslutning til FDF's udebanko

Annonce