Annonce
Lokalavisen Lemvig

Hagbard er flyttet ind - mon det ender med en happy end

Kristian Tikjøb, formand for Dansk Ornitologisk Forening, Lemvig. Foto: Johan Gadegaard

Mobilen ringer. Det er Daniel, han har en fugl i hånden som er skadet. Han har fundet fuglen i en vejside, og den virker træt og lader sig forholdsvis let fange.

”Lad naturen råde – og lad den få fred,” siger jeg. ”Er den meget medtaget, så bør du aflive den. ”Jeg tror det er en falk”, siger han – så var min ornitologiske interesse vakt. ”Stor – lille?” ”Måske en tårnfalk” siger han. Efter nogen betænkningstid siger jeg, ”Der er nok ikke andet at gøre, end at lade naturen råde”.

Men en halv time senere ankom den til min matrikel i et lille fuglebur. Nu var det min tur til at tage stilling. Det var den smukkeste tårnfalk. En han, måske kun et år gammel. Flot, og tilsyneladende ikke så skadet.

Annonce

Så tæt har jeg aldrig været på en tårnfalk - hvor var den smuk. Kastanjebrun ryg med sorte pletter, stålgrå hale, som blev afsluttet med et sort halebånd. Grå hætte, gul næbrod, og med sorte bakkenbarter som udsprang fra to store dybe mørke øjne omkranset af gule øjenringe. Den havde et flødefarvet bryst med sorte pletter, som fortsatte ned i lidt lysere ”korte bukser”, hvor to gule ben med to drabelige fangere kom til syne og gav den jordforbindelse.

Lad naturen råde – blev lige med et ganske problematisk. Normalt har jeg det synspunkt, at vi mennesker må erkende, at naturen er barsk – æd eller bliv ædt, og at denne fugl ikke ville have en chance ude i det fri. Men at dreje halsen om på denne endnu levende skønhed bød mig vældigt imod.


Det var ikke nemt at få tag på den. Den baskede vildt, og med sit spidse næb og ikke mindst sine sylespidse fangere tog den blodprøver på mine hænder med det resultat, at den hurtigt blev sluppet fri.


Jeg blev fanget i en slags Disney humanisme, med et spinkelt håb om en happy end.

Fuglen var noget apatisk og skræmt, men dog ikke mere end at det hakkede oksekød, der blev serveret, forsvandt, når den ikke var under forstyrrende opsyn.

Næste dag var vi spændte på om Hagbard, som den i mellemtiden var blevet døbt, kunne sættes fri. Det var ikke nemt at få tag på den. Den baskede vildt, og med sit spidse næb og ikke mindst sine sylespidse fangere tog den blodprøver på mine hænder med det resultat, at den hurtigt blev sluppet fri. Den flaksede ned i haven og landede meget usikkert, en flyvetur der ikke kunne give mange stilpoint for en tårnfalk. Med stor modvilje måtte den tilbage i ”menneskelig omsorg” – nu med handsker!

Efter to dage og noget hakket oksekød senere blev den nu meget livligere Hagbard forsøgt frigivet. Igen uden større succes i luftrummet, men nu var fuglen kommet så meget til kræfter, at det tog en times tid med jagt igennem naboers haver for at få buret den inde igen. Det var her, vi gav op og ringede til dyrenes beskyttelse.

En biolog herfra vurderede vores foto og beskrivelse af Hagbard, og siden kom en falckredder for at se på fuglen. Udkommet blev, at den måske havde chancer, men på grund af at det var en rovfugl og fugleinfluenza, så kunne den ikke tages med til en fugleplejecentral. Nu tager tårnfalke jo mest mus, og er derfor ikke så eksponerede for smitten, men det argument var ikke overbevisende nok i forhold til sundhedsmyndighedernes anvisninger.

Det var tydeligt, at det nu skulle være slut for Hagbard. Men her var det så at Disney humanismen slog til igen. Vi vurderede - lad naturen ”næsten” råde! Hagbard skulle have en chance. Han skulle komme til hægterne og slippes fri. Nu er han flyttet ind i vores store lukkede garage, men er bestemt ikke særlig venlig stemt, selv når vi bringer ham oksefars og vand. Men det ser ud til at han langsomt er ved at erobre luftrummet. Vores kærlighed kvitteres kun med rigtig mange fugleklatter på garagens inventar, tydeligere kan Hagbards mening om os ikke udtrykkes.

Forhåbentlig kan vi snart slippe af med ham, måske bliver det til en happy end, hvor han stryger til vejrs, og ikke til himmels, som mangen en mus nok håber på.

Annonce
Annonce
Lokalavisen Lemvig

Ann-Louise blev årets leder i Harboøre

Annonce
Annonce
Lokalavisen Lemvig

Manglende arbejdskraft er en særlig udfordring i år

Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Lemvig

Bjarnes Fisk: Nu lysner det heldigvis

Lokalavisen Lemvig

Flyttede fra Kalundborg for at blive kok på Isværket

Lokalavisen Lemvig

Fodbold: LGF spiller mod Morsø om oprykning til serie 1 - RLK og Team Tangen skal også i kamp

Lokalavisen Lemvig

Tag på gåtur med hjerteforeningen

Lokalavisen Lemvig

Heidi blev hædret igen for at være ildsjæl

Lokalavisen Lemvig

39 veteranbiler på Torvet i Lemvig

Lokalavisen Lemvig

Corona fyldte året i Lemvig GF

Lokalavisen Lemvig

Nyt hus til frivillige får støtte fra sparekasse

Lokalavisen Lemvig

Jens Kristian Lings-bog er blevet til teaterstykke i Kalundborg

Lokalavisen Lemvig

Schaufuss Balletten kommer til både Nørre Nissum og Lemvig

Lokalavisen Lemvig

Oscar-vindende film i Bio-Huset

Lokalavisen Lemvig

Fiskebutik i Thyborøn er hurtigt blevet en succes

Lokalavisen Lemvig

Sogneaften med mad og musik fra tv-serien Badehotellet

Lokalavisen Lemvig

Stor interesse for skattefrie oplevelsesgavekort: Lemvig-Thyborøn Handel & Turisme har formidlet 325 gavekort

Lokalavisen Lemvig

Friluftsgudstjeneste i præstegårdshaven

Lokalavisen Lemvig

Genbrugsmarked på Lemvig Havn vender tilbage: Nu med bookede pladser

Lokalavisen Lemvig

Fordelsbogen i butikkerne: Det er en win-win og en ekstra gang win...

Lokalavisen Lemvig

Midsommerkoncert i Fælleshuset i Vandborg

Lokalavisen Lemvig

Valdemarsmøde om glæden ved at være til

Lokalavisen Lemvig

Padel har været i gang i en måned - nu skal ny bane i Harboøre endelig indvies

Lokalavisen Lemvig

Ny eventkoordinator stammer fra Thyborøn

Annonce