Nørre Nissum: Fredagen stod i gallaens tegn på HF-uddannelsen i Nørre Nissum.
Her havde afgangseleverne fundet fine kjoler og jakkesæt frem til den sidste fest inden det går løs med eksamensforberedelser og eksaminer i de kommende uger.
Coronarestriktioner havde gjort det umuligt at afvikle gallafesten i de seneste to år, men det holdt ikke eleverne fra at holde en stor fest, hvor et liveband spillede op efter spisningen og den traditionelle Les Lanciers-dans.
Flere elever havde lige som på gymnasiet i Lemvig valgt utraditionelle køretøjer for at komme til gallafesten. En gruppe drenge kom kørende i en kreaturvogn, mens flere havde fået et lift af åbne biler.