Annonce
Lokalavisen Lemvig

Konsekvenserne af Agger Tanges gennembrud

Gennembruddet af Agger Tange gav mulighed for at sejle ind og ud af Limfjorden. I 1855 passerede 1805 skibe. Foto: Gouache af Rasmus Kruse, Det kongelige Bibliotek.
Annonce

Lemvig: Bo Poulsen, der er professor i nyere historie ved Aalborg Universitet, giver tirsdag 25. februar foredrag på Lemvig Museum. Han fortæller om en voldsom hændelse, der fik store konsekvenser for Lemvigegnen og for hele den vestlige del af Limfjorden.

3. februar 1825 hærgede en voldsom storm hele vestkysten. Huse blev ødelagt, dyr druknede og der blev slået hul i Agger Tange. Især det sidste fik store konsekvenser for eftertiden - både positive og negative. Foredraget bygger på Bo Poulsens forskning og på hans bog Stormflod, der udkom sidste år. I omtalen bogen fortæller han:

- Saltvand strømmede ind i Limfjorden og nye arter truede fjordens sild, ål og helt, mens østers og rødspætter kom til. Fiskerne tog snurrevoddet i brug, og driftige folk byggede moler, moderne diger og høfder. Købstæderne Lemvig, Thisted og Nykøbing Mors blomstrede og gav Limfjordens dronning, Aalborg, kamp til stregen.

Men gennembruddet gjorde også at vand under storme blev presset ind i Limfjorden og skabte oversvømmelser i den vestlige del af Limfjorden. I en tid med hvor klimaændringer skaber mere ekstremt vejr er der god viden at hente i foredraget om denne stormflod, der er en af Danmarkshistoriens mest betydningsfulde naturkatastrofer.

Foredraget starter kl. 19. Der er entré.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Lemvig

Stilhed og pølser

Annonce