Annonce
Lokalavisen Lemvig

Matas-elev har fokus på FN's verdensmål i sin fagprøve

Det handler om produkterne fra det danske firma Ecooking og om FN's 17 verdensmål, når Amalie Mai Lind i næste uge har fagprøve i Matas i Lemvig. Foto: Allan Damgaard
Det handler en hel del om FN's 17 verdensmål, når elev Amalie Mai Lind i næste uge har fagprøve i Matas i Lemvig. Hun valgte at starte som elev i det, der egentlig skulle have været et sabbatår, og til sommer skifter hun til Matas i Herning-Centret.

Lemvig: Det kan godt være, at Amalie Mai Linds fagprøve i Matas i Lemvig henvender sig til de lokale kunder, men den har samtidig i høj grad blikket rettet ud i verden.

- Jeg har valgt at lave en anderledes fagprøve med fokus på FN's 17 verdensmål. Jeg har indarbejdet nogle af verdensmålene i min fagprøve, fordi jeg gerne vil give mit bidrag til verdensmålene. Det kan godt være, at det bliver et lille bidrag, men hvis vi alle gør lidt, så hjælper det jo i det store billede, siger 22-årige Amalie Mai Lind.

Hendes fagprøve i forbindelse med hendes uddannelse som butiksassistent i Matas finder sted i næste uge - fra mandag 4. april til lørdag 9. april. Hele ugen handler det om produkterne fra det danske brand Ecooking, der sælger makeup- og hudplejeprodukter.

Annonce

- Jeg har blandt andet fokus på genanvendelse af emballage. Genbrug er blandt FN's verdensmål. Hvis man om onsdagen kommer med gammel emballage fra Matas-produkter, får man en gave. Desuden gør Ecooking også meget ud af, at deres emballager er genanvendelige, siger Amalie Mai Lind.

Om torsdagen har hun fokus på ligestilling, der også er blandt FN-målene. Hvis man tænker på Matas og ligestilling, så må det sikkert handle om mændene. Og det er lige præcis, hvad det gør. Om torsdagen er der fokus på "de kære mænd og deres hud og skæg", som Amalie Mai Lind har beskrevet det i programmet.

Kamp mod sultne børn

Torsdag aften er der et arrangement på Hotel Lidenlund i Lemvig med stifteren af Ecooking, Tina Søgaard.

- Jeg har spurgt Ecooking, om de i løbet af ugen vil give et beløb for hvert solgt produkt til Unicef's kamp mod sultne børn i verden. De har valgt at give 10 kroner for hvert solgt produkt uanset pris på produktet, og det synes jeg, der er flot. De har ikke gjort noget lignende før, siger Amalie Mai Lind.

Hun stammer fra Lomborg, og da hun i sommeren 2020 havde afsluttet sin STX-uddannelse på Lemvig Gymnasium, spurgte hun indehaveren af Matas i Lemvig, Mette Østergaard, om hun ikke kunne arbejde i Matas i sit sabbatår efter gymnasiet. Hun havde været bypige i Matas siden 2015 og var glad for jobbet.

Annonce

Havde ingeniør-planer

- Jeg havde egentlig en plan om at læse til bygningsingeniør, men Mette Østergaard spurgte mig, om jeg ikke ville i lære i Matas i stedet for at have et sabbatår. Det sagde jeg ja tak til, og nu bliver jeg i Matas. Jeg elsker kundekontakten og at arbejde med skønhed og velvære, siger Amalie Mai Lind.

Hun bor sammen med sin kæreste i Herning, og til sommer skifter hun arbejdsplads til Matas i Herning-Centret.

- Jeg er meget glad for at være her i Matas i Lemvig, men hvis jeg skal udvikle mig, så skal jeg til et nyt og større sted, hvor jeg kan få nye udfordringer, siger Amalie Mai Lind, der glæder sig meget til at se, hvordan fagprøven forløber.



Annonce
Lokalavisen Lemvig

Kendt ejendomsmægler vender tilbage til Lemvig

Annonce
Lokalavisen Lemvig

Fra ATV til budcykel: Elever ankom i kreative køretøjer til gallafest

Annonce
Lokalavisen Lemvig

HF-elever rundede skoletid af med galla

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Lemvig

Søren Agger lavede Hole-in-one

Lokalavisen Lemvig

DcH Lemvig fik sin første danmarksmester i spor

Lokalavisen Lemvig

Store bededagskvæld på Kabbel

Lokalavisen Lemvig

Ny frisør må leve de første par måneder med tildækket facade

Lokalavisen Lemvig

Fire sogne udvider samarbejde og åbner fælles hjemmeside

Lokalavisen Lemvig

Forventer igen stor interesse for genbrugsmarked på havnen i Lemvig

Annonce