Lemvig-drenge klar på brosten
Ikke mere snak og ikke flere gyldne løfter fra sportsdirektøren. Nu er det benene, der skal tale. Med de to Lemvig-ryttere Johnny Madsen og Torben Sørensen i spidsen vil det nye, ambitiøse jyske cykelhold Team Xtreme Thomsen Pro Cycling ? tidligere Team Fighters&Lovers ? vise, hvilket stof det er lavet af, når sæsonen skydes i gang søndag den 5. april i det østjyske elitemotionsløb Ronde van Borum, der køres på en 7,5 kilometer kuperet rundstrækning omkring Borum uden for Aarhus, og som er en hyldest til den belgiske forårsklassiker Flandern Rundt, der køres i samme weekend.