Petri/Hannibal-duo i Thyborøn
Mandag 27. juli kl. 19.30 er der sommerkoncert i Thyborøn Kirke. Det er den kendte duo med Michala Petri og Lars Hannibal, der spiller på blokfløjte og guitar musik af Bach, Vivaldi, Piazzolla, Grieg, Carl Nielsen og Petri. Og koncerten bliver en rejse i den populære klassiske musiks forunderlige verden - med oplysende informationer undervejs om musikken, instrumenterne og små fortællinger fra duoens lange karriere og koncertrejserne.