Sangaften i Golf Caféen
Vestjysk Træfforening, som er kendt fra Holstebro Egnens største Harmonika- og Dansetræf, arrangerer en sangaften i Golf Caféen i Lemvig med musikgruppen »Natsværmerne«, som hører hjemme i Vinderup. Musikgruppen består af to sangere, en violinist, to keyboardspillere og en harmonika. »Natsværmerne« spiller til sang både eftermiddage og aftener efter behov på forskellige ønskede steder, hvor det er oplagt, at gæster vil mødes til en hyggeaften eller en hyggelig eftermiddag.