Annonce
Lokalavisen Nordsjælland

Den galvaniserede satan: Med tiden bliver alt nostalgi, selv en stinkende skraldespand

Klummeskribent Jacob Jürs er journalist og bor i Helsingør. Her fortæller han om sit ambivalente forhold til det gamle og udtjente skraldespandsstativ, og de nye der trænger sig på. Foto: Lars Johannessen

Som et geled af sorte plasticsoldater - strunke, kantede og rettet ind til højre. Jeg er fristet til at gøre honnør under forbifart som en anden inspicerende general på min egen havegang.

Forsyning Helsingør har invaderet ikke bare min og overboens havegang, men hele kvarterets havegange med sorte skralde-infanterister – den store sorteringsbølge ruller ud over Helsingørs villaveje med ensartede plasticcontainere til papir, plast/metal og mad-/restaffald - miljøvenlig uniformerings-sortering af nabolaget.


Til min og flere af naboernes overraskelse, så er den galvaniserede satan min ejendom – og nu står den dér og glaner. Jeg burde vel køre den til Skibstrup, men den er ikke lige sådan at bakse ind bag i en Picanto, og måske kan den i genbrugets ånd bruges til noget nyt.

Jacob Jürs


Selv om jeg lyder vred, så skal I ikke være i tvivl, jeg synes det er skønt, at også Helsingør (i ellevte time) har fået affaldssortering, men chokket over den massive række af plasticcontainere langs min havegang er lidt overvældende. Som I nok forstår, så deler jeg havegang med min overbo, og det betyder, at jeg skal forbi hele fem containere hver morgen, to gange to til papir og plast/metal og en fælles i dobbelt størrelse til mad- og restaffald.

Der er tale om en lille invasion af havegangen, og selv om jeg ved, at det er i den gode sags tjeneste, så er det ikke kønt. Jeg tvivler på, om det havde været pænere med grønne eller blå containere, og jeg er helt med på, at udformningen er underlagt behovet for, at de skal kunne tømmes i et ruf af de morgenfriske skraldemænd – der er sgu' nok en grund til at vendingen: ”smuk som en affaldscontainer” sjældent høres!

Der er blevet trængsel på havegangen. Foto: Jacob Jürs

Som sagt, affaldssorteringen er længe ventet og meget velkommen i vores husstand, så jeg må nok gøre som en større byggemarkedskæde annoncerer; ”bygge det væk”. Et problem har jeg dog stadig, den gamle galvaniserede papirsposeholder vi alle kender. Den står tilbage, tom, lidt ludende, let rusten og nu helt tavs. Hvor mange gange har man ikke hørt det karakteristiske klang, når låget er blevet hurtigt sluppet fordi man helst vil røre så lidt som muligt ved det, og hvor mange gange har man ikke prøvet at presse låget ned over det, man godt vidste var mindst en pose mere, end der burde være i sækken (og efterfølgende bandet over sin dumhed, når skraldemanden lod sækken være med en besked om, at den kun må fyldes til stregen).

Til min og flere af naboernes overraskelse, så er den galvaniserede satan min ejendom – og nu står den dér og glaner. Jeg burde vel køre den til Skibstrup, men den er ikke lige sådan at bakse ind bag i en Picanto, og måske kan den i genbrugets ånd bruges til noget nyt: Kompostbeholder, en eller anden form for villavejs-basketballkurv, holder til haveredskaber eller noget helt tredje? En ting er dog sikkert: Før/hvis jeg skiller mig af med den, så skal jeg have optaget lyden af et i-klappende skraldespandslåg, det kan skal være min nye notifikationslyd til junk-mail.

Med tiden bliver alt nostalgi, selv en stinkende skraldespand.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Nordsjælland

93-årige Arne Magnussen lancerer sit syvende puslespil fra lokalområdet: Velkommen til Snekkersten set fra oven

Lokalavisen Nordsjælland

Efter corona: Hvordan skal vores byer genopstå?

Annonce