Annonce
Lokalavisen Nyborg

Byens Bedste vinder: Efter 48 år er Osteboden Fru Hansen stadig populær

Jane Hansen, Helle Jakobsen og Lotte Andersen er stolte af deres Byens Bedste statuette, som står til skue i osteforretningen. Da de fik prisen, gik de også tilbage til forretningen og fejrede sejren med portvin. Foto: Louise Holmgaard Nielsen
Det blev Osteboden Fru Hansen, der løb med sejren i kategorien Specialforretning til Byens Bedste, og at de stadig kan eksistere efter 48 år, og nu et år efter at ejer Jane Hansen tog over fra sin mor, gør Jane rørt og stolt.

Nyborg: Man kan næsten ikke sige Nyborg uden også at sige Osteboden Fru Hansen. Den lille, lokale osteforretning har ligget på Kongegade i snart 50 år, mens specialforretningen Fru Hansen har ligget ved siden af i 18 år.

Men da deres navn blev råbt op til Byens Bedste awardshowet som vinder i kategorien Specialforretning, blev ejer Jane Hansen alligevel paf. Den havde hun ikke set komme.

- Jeg er ikke særlig god til sådan noget. Jeg kan ikke lide at være i fokus på den måde, og jeg kan slet ikke sige det, jeg gerne vil sige, men jeg var glad og helt vildt berørt, fortæller Jane Hansen nu snart en måned efter awardshowet.

Annonce

Det blev da også til en lille fejring i butikken.

- Jeg sagde på aftenen, at hvis vi vinder, så har jeg en portvin fra 1970, som jeg skulle have haft til min 50-års fødselsdag sidste år, som vi drikker. Den kostede 900 kroner og stod inde i osteforretningen, fortæller Jane Hansen.

Da awardshowet sluttede, gik de derfor op i butikkens baglokale og skålede for deres nyvundne pris i portvin.

Jeg er heldig at have nogle gode medarbejdere, som brænder for det og har en passion for ost. Det skal man også have, og det tror jeg også, at kunderne kan mærke.

Jane Hansen, indehaver af Osteboden Fru Hansen

En pludselig overgang

Prisen betyder også ekstra meget, da det er et år siden, Jane Hansen overtog forretningen efter sin mor, Lillian Hansen, og butikken var lukningstruet. Men de fandt en løsning i sidste øjeblik.

- Det var jo så pludseligt og ret hurtigt, og kan jeg leve op til det, min mor har skabt. Så bliver man meget rørt, når man vinder, fordi der er mange følelser med i det. Der er meget historie. Jeg bliver 51 år, og min mor er 76 år, og hun kommer stadig og hjælper lidt, siger Jane Hansen.

Det har dog ikke altid ligget i kortene, at hun skulle tage over. Oprindeligt er Jane uddannet grafiker og har arbejdet for et reklamebureau i Odense, men da hun fik sin datter for 20 år siden, besluttede familien at flytte tilbage til Nyborg, og så blev butikken ved siden af osteforretningen ledig.

Jane Hansen overtog Osteboden Fru Hansen efter sin mor for et år siden. Det har været et år med mange omvæltninger, men nu er hun snart klar til at løfte sløret for nogle nye tiltag i den gamle butik. Foto: Louise Holmgaard Nielsen

- Så kom vi til at snakke om, hvad vi skulle gøre, fordi vi kunne ikke holde ud, hvis det for eksempel blev et pizzeria, som allerede havde kigget på den. Ikke fordi jeg har noget imod pizzeriaer, men det var bare synd i den gamle butik. Så blev vi enige om, at den kunne jeg stå for, forklarer Jane Hansen.

Selvom Jane har været i forretningen siden dengang, var det stadig stort at gå til pludselig at være leder og ejer af en forretning.

- Det har været en følelsesladet tid både for min mor og mig. Det er også meget at være 76 år og gå fra at arbejde 60-70 timer om ugen til nu 10-20 timer om ugen. Nu er det mig, der står for det, og det skulle vi begge to lige vænne os til, fortæller Jane Hansen og uddyber:

- Jeg skal være leder for medarbejderne og står nu med det ansvar for butikken og de ansatte, men jeg er heldig at have nogle gode medarbejdere, som brænder for det og har en passion for ost. Det skal man også have, og det tror jeg også, at kunderne kan mærke.

Annonce

Personlig oplevelse

Det vigtigste for Jane er, at der skal være plads til alle uanset ens budget, og så skal folk have en personlig oplevelse, når de træder ind i butikken.

- Jeg tror også, det er det, der gør, at folk stemmer på os. Man står ikke bare og ekspederer over disken. Der er meget personlig kontakt med kunderne og kunderne imellem. Corona var også forfærdelig, da vi kun kunne lukke en kunde ind ad gangen, og de skulle hurtigt ud igen. Så har kunderne heller ikke den snak sammen, siger Jane Hansen, som elsker alle de historier, der summer rundt i butikken, når kunderne kommer ind.

- Jeg hørte også, at der var en, der skulle vælge mellem to byer at flytte til, og de valgte Nyborg, fordi der var en osteforretning og specialforretninger i byen, fortæller Jane Hansen, og det er netop sådan noget, hun tror, gør, at de kan ligge i Kongegade i mange år endnu.

Annonce
Lokalavisen Nyborg

Værsgo: 100.000 kroner til gode Danehof-idéer

Annonce
Lokalavisen Nyborg

Store mængder regn forsinker byggeri af omstridt præstegård: - Vi tager ikke nogen chancer, når det handler om skimmelsvamp

Annonce
Lokalavisen Nyborg

700 frivillige til Tour de France i Nyborg: Alle har mulighed for at være med

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Nyborg

Større end nogensinde: Danehof sætter alle sejl til

Lokalavisen Nyborg

Fem fyraftener med brandvarm historie

Lokalavisen Nyborg

Gratis tilbud om hjælp til matematik: Ny matematikcafé åbner på Nyborg Gymnasium

Lokalavisen Nyborg

Arne og Lotte Nielsen flyttede til Tårup for over 50 år siden: - Når der er noget, der går godt, så tiltrækker det

Lokalavisen Nyborg

Nu afvikles Nytårskoncerten endelig - men kun for 500 personer

Lokalavisen Nyborg

Bager Gertz har fået en overhaling: Hyggebelysning og træpaneler skal fremme caféstemningen

Lokalavisen Nyborg

Landporten næsten så god som ny

Lokalavisen Nyborg

Friskole får 1,3 millioner kroner: Nyt aktivitetshus skal skabe liv i lille landsby

Annonce