Annonce
Lokalavisen Nyborg

Hop i bølgen blå: Badevandet i Nyborg er i top

Tre strande i Nyborg Kommune ligger på Friluftsrådets top 25 over de bedste strande i Danmark. Foto: Michael Bager.
Hele tre strande i Nyborg har formået at komme på listen over badestrande med god badekvalitet.
Annonce

Nyborg: Selv om trangen til at hoppe i bølgen blå måske ikke er på det højeste i det småkølige julivejr, er der alligevel god grund til at gøre det, hvis man bor i Nyborg Kommune.

En ny offentliggørelse fra Friluftsrådet, der kontrollerer Blå Flag-strandene, viser nemlig, at Nyborgs badevand er noget af det reneste på landsplan.


Vi har generelt nogle flotte badestrande i Nyborg, så at vi samtidig kan ligge i toppen, når det kommer til vandkvaliteten, er jo bare fantastisk.

Peter Wagner Mollerup (V), formand for Erhvervs- og Udviklingsudvalget


På top 25-listen over strande med bedst badekvalitet ligger hele tre strande fra Nyborg Kommune, og de to af dem sniger sig endda ind på top fem.

Storebæltsbadet er den strand i Danmark med anden bedst badekvalitet - kun overgået af Sandskær Strand i Aabenraa Kommune. På fjerdepladsen placerer Fyns Badestrand sig og på en 20. plads ligger Strandhotellerne.

Annonce

En endnu mere attraktiv by

Det er placeringer, der vækker stor glæde hos Peter Wagner Mollerup (V), der er formand for Erhvervs- og Udviklingsudvalget.

- Vi har generelt nogle flotte badestrande i Nyborg, så at vi samtidig kan ligge i toppen, når det kommer til vandkvaliteten, er jo bare fantastisk.

Som en del af kommunens turismestrategi for 2020 har der blandt andet være fokus på, at strandene og kysten omkring Nyborg skulle være indbydende for lokale og turister. Derfor sætter Peter Wagner Mollerup (V) stor pris på, at vandkvaliteten nu også bliver belønnet med Blå Flag.

- Det er en del af fortællingen om Nyborg, som kan være med til at tiltrække flere turister, men også nye borgere, som overvejer at bosætte sig i kommunen. Vi er en by, der gør meget ud af at arbejde med naturen, så det brander os den vej, vi gerne vil, at badekvaliteten også er i top.

På landsplan har 174 danske strande det Blå Flag, som markerer, at stranden har en høj badevandskvalitet. Igennem hele sommeren bliver der taget badevandsprøver, hvor badevandet bliver tjekket for e. coli og enterokokker. Ud fra målingerne er det de strande, der har de laveste værdier af bakterierne, der er kommet med på badevandslistens top 25.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce