Annonce
Lokalavisen Nyborg

Torvet som inspiration: Her er årets julekugle

Årets julekugle er lavet med inspiration fra det nye torv. Foto: Nyborg Kommune.
Annonce

Nyborg: Siden 2012 har nyborgenserne kunnet købe speciallavede julekugler, som på den ene eller anden måde trækker tråde til Nyborg. Både Borgmestergården, firkløverfrisen og Dannebrog har været motiv på julekuglerne.

I år er ingen undtagelse. Fra den 27. november kan man nemlig købe årets julekugle, som i år er inspireret af det nye torv.

De sorte riddere, der pryder årets julekugle, er skabt af den fynske kunstner Jens Bohr, som har været med til at genfortolke Torvets udseende.

Ifølge Nyborg Kommune anlagde Christian 3. i 1550'erne en turneringsplads foran Nyborg Slot, og siden har pladsen fungeret som Nyborgs centrale midtpunkt.

Samme dag som årets julekugle udgives, den 27. november, åbnes det nye torv, som skal fungere som et multifunktionelt byrum til blandt andet ridderturneringer og events.

Til det nye torv har kunstneren Jens Bohr skabt elleve reliefsten med motiver af riddere og ridderhjelme. Stenene indgår i torvets nye belægning og skal minde torvets brugere om pladsens oprindelig funktion.

Motivet til stenene er skabt som træsnit, og det er motiverne herfra, man kan se på årets julekugle.

Ifølge Nyborg Kommune fejrede man også i jul i Nyborg i 1550’erne, og flere år dannede Nyborg Slot rammerne for Christian 3’s julegilder. Dengang indgik dog hverken juletræer eller julekugler i højtidens traditioner.

Julekuglen kan købes ved Visit Nyborg, på Borgmestergården og i Osteboden Fru Hansen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Nyborg

Nytårskoncert aflyst

Lokalavisen Nyborg

Hækl Ærøske badehuse

Annonce