Annonce
Lokalavisen Nyborg

Udstilling: Den perfekte høne findes ikke

Orpington kylling tre dage gammel. En stor race, som fuldt udvokset bliver til en såkaldt splash. Det betyder, at den bliver hvid med sorte, hvide og blå fjer. Privatfoto
300 fjerkræ samles i weekenden i Vindingehallen til udstilling og fynsmesterskab. For de besøgende er der blandt andet mulighed for at holde en ugle.
Annonce

Vindinge: Syd- Øst og Midtfyns fjerkræklub - også kendt som SØM - afholder klubudstilling i weekenden 11. og 12. januar i Vindingehallen, og samtidig er klubben vært for fynsmesterskabet.

Her gælder den særlige regel, at 97 point er absolut maksimum.

- For den perfekte høne findes ikke, siger Melanie Lindemose Rasmussen, som er pr-ansvarlig for klubben.

Når fjerkræet bedømmes, sker det ud fra en standard for hver enkelt race. Den er beskrevet i bogen "Skandinavisk Fjerkræ-standard", som er fra 1910, og heri findes en beskrivelse af hver race. De udstillede høns skal ramme beskrivelserne så tæt som muligt. Det kan handle om farven på benene, fjerenes udseende, kammen og flere andre ting, fortæller Melanie Lindemose Rasmussen.

Fra SØM's udstilling i januar sidste år. Privatfoto
Annonce

Hønsesaddel

Cirka 300 fjerkræ vil være til stede. Flest høns og blandt dem især dværghøns, men også ænder, gæs og duer, og der vil være ugler, som besøgende kan få lov til at holde.

Derudover vil der være salg af kaffe og kage og diverse udstyr til høns. Det kan være vandtrug, foderautomater og såkaldte hønsesadler, som høner kan få på ryggen, så de er beskyttede mod skarpe kløer, når hanen er parringsivrig.

Der vil også være æg - dog ikke til salg. For æggene gælder som for fjerkræet: De er med for at blive bedømt.

- Det er meget nørdet, siger Melanie Lindemose Rasmussen.

Klubben tæller i øjeblikket 38 medlemmer, og flere af dem vil være til stede begge dage, så der bliver rig mulighed for at blive klogere på at holde høns generelt, men også mulighed for at få styrret sin nysgerrighed omkring bestemte racer. Det vil også være muligt at lave aftaler med udstillerne om eventuelt køb af høns eller rugeæg.

SØM lover i øvrigt, at 2020 vil blive et aktivt år. Klubben vil være til stede med udstillinger både på Ørbæk Marked, Hvidkilde Gods og Egeskov Marked - og den vil arrangere åbne hønsegårde, hvor alle er velkomne til at se, hvordan man holder høns, få viden om avl, udstillinger og meget andet.

Såkaldte nøgenhals-høns. Privatfoto
Toppede hollændere, dværghøns, på udstilling sidste år. Privatfoto
Svømmefugle på udstilling sidste år. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Nyborg

Ballet i Landporten

Lokalavisen Nyborg

Magiske aftener i Nyborg

Lokalavisen Nyborg

Smuk aftentur

Lokalavisen Nyborg

Fotogene brumbasser

Annonce