Nyborg Begravelsesforretning er en af Nyborgs ældste forretninger med 125 år på bagen. Siden 1994 har det været Annette og Ulrik Grundahl, der har kørt ud for at hjælpe de pårørende og afdøde på deres sidste rejse.
Under corona måtte Annette og Ulrik Grundahl tænke anderledes i forhold til både samtalerne med de pårørende og selve bisættelsen eller begravelsen. Nogle samtaler blev holdt over telefonen, og til selve bisættelsen/begravelsen streamede de begravelsen til pårørende fra udlandet, som ikke kunne være der. Det var blandt andet fra Grønland, England, Tyskland og Australien. Foto: Louise Holmgaard Nielsen