Vindinge Forsamlingshus fejrer 100-års jubilæum 7. december. Under receptionen den dag åbner bestyrelsen en flaskepost, som håndværkerne efterlod under gulvet, da huset blev bygget i 1919.
Formanden Bente Andersen og Ove Ådal og Frank Stougaard fra bestyrelsen glæder sig til at åbne nogle flasker for gæsterne til Vindinge Forsamlingshus' 100 års receptionen den 7. december. Men mest spændende bliver det måske, når flaskeposten, som Ove Ådal står med på billedet, skal åbnes. Det er en hilsen fra håndværkerne, som byggede forsamlingshuset. Men ingen ved, havd der står i brevet i flasken. Foto: Mogens Rasmussen.