Og det siger booom booom: Nyborgs kanoner fyrer den af ved Vesterhavet
To af Nyborg Volds gamle kanoner ledsaget af Nyborg Fæstnings Saluteringslav fyrer den for alvor af i det vestjyske. Det sker, når militæret inviterer til "Åben Hede" på Oksbøl Skydeterræn i weekenden.
To af Nyborgs gamle kanoner er rejst til det vestjyske. Her skal de fyres af med cirka 35.000 gæster på sidelinjen under militærets "Åben Hede"-arrangement på søndag. - Kanonen rækker tre kilometer. Men vi skyder efter mål på 350 meter, siger salutkommandør Ole Olsen. Foto: Klaus Wind