Tilflytter vil puste nyt liv i tomme butikslokaler med sin kunst
Gågaderne i Nyborg nærmest bugner med tomme forretninger og 'til leje'-skilte. Det vil 62-årige Nick Gade gerne være med til at lave om på. Inden længe åbner han et nyt galleri med egenproduceret kunstværker som en form for prøveballon.
Asger Jorns billeder i Silkeborg inspirerede en ung Nick Gade til at forsøge sig på egen hånd. Ud over originale billeder og lærredsprint eksperimenterer han også med at male på møbler - lige fra kommoder og sofaer til sofabord og vitrineskabe. Fremover vil man kunne opleve nogle af hans værker i det midlertidige galleri i centrum af Nyborg. Foto: Kasper Riggelsen