Annonce
Melfar Posten

Jubilar med nye idéer i tasken

Steffen Bech kan godt lide at vise sig i butikken, for han kan mærke, at kunderne i Middelfart sætter pris på den personlige kontakt. Foto: Peter Leth-Larsen.
Steffen Bech skulle have fejret 25 år hos Salling Group på fredag, men coronakrisen forhindrer den store fest. I stedet kan chefen fra Føtex i Middelfart trække nye projekter op af sin taske og glæde sig over den modtagelse, han har fået fra kunder og personale i butikken, som han overtog ledelsen af for snart et år siden.
Annonce

Middelfart: Han er passioneret omkring personaleledelse, arbejder hele tiden på udviklingen af sin butik og står på spring til at tage næste skridt i forhold til at blive endnu mere involveret i det lokalsamfund, hans forretning er en del af.

Chefen i Føtex Middelfart, Steffen Bech, skulle på fredag have været fejret for sine 25-års-ansættelse hos Salling Group, men det har coronakrisen nu sat en stopper for. I stedet vil der senere blive kaldt til festivitas - hvis altså Bech har tid midt i de mange projekter, han hele tiden sætter igang omkring forretningen på Kløvervej.

Her har han stået i spidsen siden 1. juli sidste år, og han føler sig derfor godt integreret.

- Jeg har fået en meget fin modtagelse fra såvel de ansatte som kunderne. Synlighed er vigtig i Middelfart. Alle butikker er forskellige, og i Middelfart kan kunderne godt lide at blive mødt i butikken, så jeg kender efterhånden mange af dem, siger Steffen Bech.

Han arbejder målrettet med at forhindre madspild og med at uddanne det unge personale, så de får mulighed for at tage ansvar. Så de 25 år i koncernen har ikke sat sig tunge spor.

- Faktisk kunne jeg have haft 40-års-jubilæum om to år, hvis jeg ikke havde været ude af virksomheden på et tidspunkt. Jeg har været meget rundt, og jeg har arbejdet med mange forskellige ting. Jeg har taget 53 forskellige kurser, der alle har lært mig noget nyt i forhold til at lede en forretning, siger Steffen Bech, der bor i Svendborg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Melfar Posten

Mød The Potmaster på Clay

Melfar Posten

KulturØen hylder Nat King Cole

Melfar Posten

Julekoncert i Gelsted Kirke

Annonce