Annonce
Melfar Posten

Ny pop-up-butik: Nisser på programmet i Middelfart fra onsdag

Søstrene Connie Ebsen og Nina Lund har åbnet en pop-up butik, som sælger julenisser i stor stil. Foto: Sofia Søborg Flittner-Nielsen.
Søstrene Connie Ebsen og Nina Lund åbner en pop-up butik i Østergade 10. Her kommer de til at sælge hjemmelavede julenisser i stor stil.
Annonce

Middelfart: Selvom vi stadig befinder os i oktober, er jul og nisser allerede kommet på programmet i Middelfart by. I Østergade 10 har de to Middelfartsøstre Connie Ebsen og Nina Lund nemlig åbnet en pop-up butik med deres helt store passion: nisser.

Dørene bliver officielt åbnet onsdag den 14. oktober klokken 10. Og det er absolut ikke for tidligt, hvis man spørger søstrene.

- Man behøves jo ikke at pynte op med det samme, bare fordi man køber pynt nu, griner Connie Ebsen og Nina Lund.

Annonce

Nisser med øl og på scooter

Under normale omstændigheder plejer de to søstre at holde nisse-udstillinger i København og på messer omkring i Danmark. Men som så mange andet har den nuværende corona-situation sat en stopper for søstrenes nisse-planer. Derfor måtte Connie Ebsen og Nina Lund tænke i nye baner for at sælge de nisser, som de har brugt hele året på at lave.

For alt, de to søstre sælger, er nemlig håndlavet.

- Alt, hvad man kan forestille sig, der har været en nål, tråd eller strikkepind i, har vi selv lavet, siger Connie Ebsen.

Søstrene kommer hele tiden på nye idéer til at skabe nye og spændende nisser, som skiller sig ud. Derfor kan man i butikken både fine sjove, unikke og traditionelle julenisser og julemænd. For eksempel kan man finde en nisse med en øl i hånden, julemanden på motorcykel eller en universitetsnisse på en Vespa.

Connie Ebsen og Nina Lund har flere forskellige varianter af julenisser, som kan appellere til enhver smag, mener de. Foto: Sofia Søborg Flittner-Nielsen.

Nisse-søstrene har store forventninger til Middelfarternes engagement og opbakning til butikken. Den første uge i december håber Connie Ebsen og Nina Lund nemlig, at samtlige hylder i pop-up butikken er tomme.

- Folk pynter jo op i december. Normalt køber de deres pynt i løbet af november, så det ville være et kæmpe skulderklap, hvis vi næsten havde butikken tom i december, griner Connie Ebsen.

Søstrene håber, at butikken kommer til at skabe juleglæde, selvom vi stadig befinder os i efteråret.

- Man bliver bare så glad i låget, når man ser nisser og julepynt. Især børn. Vi bliver så glade, når børn ivrigt kigger ind af vinduet, smiler Nina Lund.

Annonce

Fra oktober til januar

Pop-up butikken kommer til at have åbent onsdag og torsdag fra klokken 10-17, fredag fra 10-18 og lørdag fra 10-13.

Pop-up butikken holder åbent indtil januar, hvor søstrene Connie Ebsen og Nina Lund skal pakke julens resterende nisser og pynt ned.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Melfar Posten

Forfatteraften med Iben Mondrup

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce