Annonce
Melfar Posten

Ny spiller på holdet: 19-årige Steenberg til Middelfart Boldklub

Den 19-årige forsvarsspiller Mads Steenberg skifter til Middelfart Boldklub. Foto: Middelfart Boldklub.
Annonce

Middelfart: Middelfart Boldklub får en ny spiller på holdet. Fodboldklubben har nemlig skrevet en kontrakt på to år med 19-årige forsvarsspiller Mads Steenberg. Fodboldspilleren er hentet fra Sønderjyske.

- Efter god dialog med både Steenberg og Sønderjyske har vi fået skiftet på plads. I Steenberg får vi en ydmyg, hårdtarbejdende og træningsparat spiller, som kommer til at supplere vores øvrige forsvarsspillere perfekt, udtaler Søren Godskesen, der er direktør i Middelfart Boldklub, i en pressemeddelelse.

I pressemeddelelsen oplyses det yderligere, at Middelfart Boldklub forsøgte allerede i sommeren 2020 at få Mads Steenberg til Nordvestfyn. Her valgte spilleren dog i første omgang at prøve sig af med en Superliga-kontrakt i Sønderjyske, men er så endt med at skifte til Middelfart Boldklub.

- Et skifte til Middelfart virker som det helt rigtige skridt for mig. Jeg har hørt meget godt om Middelfart, og har egentlig ikke været i tvivl på noget tidspunkt. Jeg kommer til at arbejde stenhårdt for at bevise mit værd fra start, og nu glæder jeg mig bare til at træningen starter op igen, så jeg kan hilse på mine nye holdkammerater, udtaler Mads Steenberg i pressemeddelelsen om skiftet til Middelfart.

Kontrakten mellem Middelfart Boldklub og Mads Steenberg løber frem til 31. december 2022.

Annonce
Annonce
Melfar Posten

Tanja blev meldt til politiet for at holde sin salon åben: - Det er aldrig sjovt at blive beskyldt for noget, man ikke har gjort

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Melfar Posten

Peders ødelagte skraldepose startede stor diskussion: Der har været noget galt med poserne - og nu forklarer kommunen sig

Melfar Posten

Borgerne hører lige nu til den sidste gruppe: Middelfart gør klar til at kunne vaccinere på bosteder før end ventet

Annonce