Annonce
Melfar Posten

Om livsovergange – om forvandling og transformation

Vita Andreasen er sognepræst for "De 4 kirker" - Føns, Ørslev, Udby og Husby. Hun har i flere år sat fokus på folkekirkens rolle i lokalsamfundet, og vil gerne have, at kirke og landsby finder sammen for at inspirere hinanden og tænke nyt. Foto: Peter Leth-Larsen

Det er forbundet med uro, spænding og for mange også angst, når noget forandrer sig, og når der skal træffes beslutninger, der ændrer dagligdagen. Allerede fra barns ben oplever vi det. En af de helt store forandringer er at begynde i skolen, og i dag ved vi, at mange børn ikke klarer det uden varige mén. Flytning til en anden by, nyt studium eller et andet arbejde er andre eksempler. Livsovergange kunne vi kalde det.

Hvordan gør vi hinanden robuste i forhold til livsovergange?

Jeg tænker, at det handler om at gøre fællesskaber stærke, og det begynder allerede i skolen. Der skal skabes en god ’ånd’ i klassen af hjælpsomhed, et inkluderende sprog og god plads til den enkelte. Mit håb er, at denne coronatid med afstandskrav kunne smitte af på fremtidens skole, så klasserne bliver mindre, og der bliver bedre plads. To lærere i klasser med udfordringer så alle bliver set.

Annonce

En anden coronagevinst kunne blive, at børn og voksne kommer til at færdes mere i naturen, sove i shelters, bade sommer og vinter, cykle, dyrke egne krydderurter og samle æbler op, så der kan laves æblekage og æbleflæsk.

Kristendommen rummer et sprog, der hjælper os gennem livsovergange

En stor del af præstens tid går med at være sammen med mennesker, der har mistet et elsket menneske. Overgangen fra livet til døden er den mest ultimative livsovergang, vi har ved siden af fødslen. Og det er oplagt, at både ved fødsel og død oplever de fleste mange forskellige følelser, og de tænker tanker, som de aldrig før har tænkt.


Sorg kan ikke trøstes væk, for sorg er kærlighedens pris. Eller vi kunne også sige, at sorg er hjemløs kærlighed.

Vita Andreasen, sognepræst ved 'De 4 Kirker'


Tanker om mening og følelser som angst, skyld, vrede og skam kan være overvældende. Og det opleves som utroligt befriende at blive givet ord, der kan rumme alle de tanker og følelser, som sorgen rummer. Disse store ord er indlejret i bibelens mange fortællinger, salmer og refleksioner. Og de bruges opfindsomt i præsternes prædikener og taler i kirken, og de finder vej ind i litteratur, højskolesange, salmer, teaterforestillinger og musicals.

Ordene hjælper med til at kunne være i og bære det gådefulde hvorfor. ’Hvorfor mig?’ Og det fremadrettede: ’Hvordan skal jeg klare denne livsovergang’. Sorg kan ikke trøstes væk, for sorg er kærlighedens pris. Eller vi kunne også sige, at sorg er hjemløs kærlighed. Hvem skal nu have den kærlighed, som før knyttede sig til en søster, en bror, et barn, en ægtefælle eller en ven.

Mange kirker har i dag sorggrupper, hvis du er midt i den livsovergang, som sorgen er, så overvej efter et halvt eller helt år at gå med i en sorggruppe. Fredericia – Middelfart Selvhjælp tilbyder også løbende sorggrupper. Det er også en god mulighed.

Allehelgen er en vigtig dag i kirkeåret, det er altid første søndag i november

I denne coronatid taler vi åbent om angsten for døden og det at miste. Lad os håbe, at det også bliver noget af det, som vi tager med os efter, at covid-19 ikke længere rammer os. Alt for ofte opleves det meget ensomt at miste, det kan vi sammen gøre meget bedre, kristendommen låner os slidstærke ord, som vi kan øse af.

Jo ældre vi bliver, jo flere mister vi, og det er hårdt og fyldt af sorg at miste dem, vi holder af. Benny Andersen siger det varmt og godt i digtet: Noget at leve op til. ’Jeg tæller ikke ligefrem mine døde/ noterer mig bare at tallet stiger støt/… Jeg har ikke noget imod døde/ nogle af mine bedste venner er døde/’

Det er derfor godt, at Allehelgen er blevet et tilløbsstykke i vores kirker. For vi har brug for at være sammen om sorgen og kærligheden til dem, der er gået foran os ind gennem porten til døden, måske den sværeste livsovergang vi engang skal passere. For hvem skal passe på vores elskede, når vi ikke selv er her mere.

Det forbavsende ved kristendommen er, at den tilføjer endnu en livsovergang, hentet fra påskens begivenheder: opstandelse kalder vi det. Det ender godt: fødsel, livet kort eller langt, døden, men dertil kommer nyt liv, evigt liv. Ligesom kærligheden er evig. Det giver håb, og forvandlingens kræfter får frit spil i vores liv.

Transformation og forvandling er det underfulde i kristendommen, så døden aldrig får lov at få det sidste ord i vores liv. Glæden slukker sorgen. Tænk at vi sjæleligt og åndeligt set lader os bevæge, så vi igen kan få øje på hinanden, fællesskabet og det nye liv.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Melfar Posten

Mette glæder sig til at se sine kunder uden mundbind: - Mange gange har vi skullet sige 'undskyld, hvad siger du', og så bliver de irriterede

Annonce