Annonce
Melfar Posten

Sidste stop på danmarksturné: Genforeningsbussen kommer til Ejby, Strib og Middelfart

Fire skoler fra Middelfart Kommune får besøg af Genforeningsbussen fra Museum Sønderjylland. Foto: Lene Esthave/Museum Sønderjylland.
Annonce

Nordvestfyn: Fire skoler på Nordvestfyn kommer til at lære om genforeningen mellem Sønderjylland og Danmark i 1920, når Genforeningsbussen ruller forbi Ejby Skole, Strib Skole, Vestre Skole og Østre Skole i uge 50.

Genforeningsbussen er et projekt fra Museum Sønderjylland, som skal markere 100-års jubilæet for Genforeningen. Skolerne i Middelfart Kommune er Genforeningsbussens sidste stop på en turné, som ellers har ført bussen rundt til 95 skoler og mere end 300 klasser.

Inden Genforeningsbussen svinger forbi de fire skoler, har klasserne arbejdet med tekster, analyser og materialer, som peger ind i det, klasserne skal lære af formidlerne fra Genforeningsbussen. Det er blandt andet matematiske udregninger og spørgeteknikker. Når bussen ankommer, skal eleverne fra Ejby, Strib og Middelfart bruge deres forhåndsarbejde og omdanne det til digitale produkter, som for eksempel en grænseforudsigelse, tidslinje eller interview med personer fra både det danske mindretal og det tyske.

Genforeningsbussen er støttet af Nordea Fonden, Folketingets pulje til markering af genforeningsjubilæet og af Grænseforeningen.

Genforeningsbussen 2020 gør stop ved:

Ejby Skole i Ejby tirsdag den 8. december.

Strib Skole i Strib onsdag den 9. december.

Vestre Skole i Middelfart den 10. december.

Østre Skole i Middelfart den 11. december.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Melfar Posten

Mindeord over Arne Pedersen

Melfar Posten

Online hjælp til angst- og depressionsramte ledige i Middelfart Kommune: - I stedet for at sende borgere på førtidspension, skal vi forebygge

Melfar Posten

Tanja blev meldt til politiet for at holde sin salon åben: - Det er aldrig sjovt at blive beskyldt for noget, man ikke har gjort

Annonce