Annonce
Melfar Posten

Spiser brunsviger i læserens tjeneste: Elever prøver journalistikken af i den virkelige verden

Vel hjemme efter den første reportage havde eleverne overskud til at smile til fotografen. Det er ellers dem, der skal stå på den anden side af kameraet i den kommende tid, hvor de bruger dansktimerne på at lave journalistik. Foto: Mia Harm Madsen
De journalistiske opgaver har taget et nøk opad for 8.B på Lillebæltskolen, der torsdag blev sendt ud på reportageopgave.
Annonce

Middelfart: Hvordan adskiller en reportage sig fra et portræt? Kan man flette de to ting sammen, og kan man lave en nyhed ud af en gammel røverhistorie?

8.B på Lillebæltskolen prøver i denne tid kræfter med journalistikken, og torsdag stod den på reportage. En beskrivelse af en begivenhed, hvor skribenten er læserens øjne, ører, næse og smagssans.

Heldigvis var der flere gode begivenheder at rykke ud til torsdag. Nogle skulle overvære 7. klasse spille rollespil, andre tog til orienteringsløb, men en hel del valgte at overvære brunsvigerdagen, der i år faldt den 8. oktober.

Men hvad skal man lægge mærke til, når man er sendt ud på en opgave som den alvidende fortæller?

Fordelt i flere grupper drog en del elever til både Føtex og Kvickly.

Her blev lugtesansen taget i brug, og nogle havde ører på stilke for at fornemme stemninger og opsnappe kommentarer i de travle bagerbutikker. Et par elever ofrede sig fuldt ud for opgaven og købte brunsviger med hjem - i læserens tjeneste, naturligvis.

Annonce

Frygtelige nyheder

Vel tilbage skulle alle indtryk forvandles til et stykke tekst, og i et blankt word-dokument kan det virke som en svær én at få taget hul på.

Men det gik. Alle elever fik startet et eller andet sted i deres egen fortælling, og det bliver der arbejdet videre på i den kommende tid.

Og så var der den med røverhistorierne:

Første opgave for klassen var at omdanne et gammelt eventyr til en nyhedshistorie. Udvalgte af disse vil kunne findes i Melfar Posten senere på året, og her vil det altså være frygtelige nyheder om forsvundne børn, der i omsorgssvigt er blevet sendt ud i skoven, men herefter er blevet kidnappet af en gammel kone, der ville spise dem.

Også en modbydelig nyhed om en soldat, der hugger hovedet af en gammel kone, vil ramme den ellers så fredelige avis' spalter. Så hold godt øje med din lokalavis.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Melfar Posten

Forfatteraften med Iben Mondrup

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce