Annonce
Midtfyns Posten

Thai takeaway: Ny restaurant er klar til åbning

Torben Hansen og Thip Thitapan er klar til at åbne thai-restauranten i Ringe. Skiltet med restaurantnavnet over disken er i øvrigt håndlavet og importeret fra Thailand. Foto: René Johansen
Torben Hansen og Thip Thitapan slog tirsdag dørene op til deres nye thai-restaurant.
Annonce

Ringe: Det er cirka to en halv måned siden, at Torben Hansen og Thip Thitapan gik i gang med at skabe thai-restauranten på adressen Jernbanegade 30A i Ringe.

Nu er arbejdet slut, og tirsdag den 24. november klokken 16 blev døren til restauranten, T&T Thai Take Away, slået op.

- Det har været en meget stor omgang, for jeg har mit normale virke ved siden af. Der er lavet ny el-installation, vvs-installation, alle gulve er skiftet, så det er en totalrenovering af lokalet, siger Torben Hansen, der i dagligdagen er selvstændig tømrer.


Der er lavet ny el-installation, vvs-installation, alle gulve er skiftet, så det er en totalrenovering af lokalet.

Torben Hansen


Det bliver hans hustru, Thip Thitapan, der skal drive restauranten. Hun har 16 års restauranterfaring fra Thailand, og tanken er, at hendes datter, B-Bee, og Torben Hansen skal hjælpe, når tiden tillader det.

Annonce

Først takeaway

I første omgang bliver det takeaway, der åbnes op for, og konceptet er, at maden, 12-13 forskellige ting, er lavet, så man peger på de ting, man ønsker.

Thip Thitapan var tirsdag formiddag i gang med den sidste rengøring i køkkenet forud for åbningen senere på dagen. Foto: René Johansen

På sigt skal takeaway-delen suppleres med selve restauranten, hvor der bliver plads til 16-18 gæster. Her bliver det også muligt at nyde en speciel thailandsk grill-anretning, hvor man får en lille grill på bordet, og så selv tilbereder maden.

- Men som tiderne er lige nu (corona), så venter vi med det, bemærker Torben Hansen.

Nyheden om, at restauranten nu er klar blev mødt med glæde på Facebook, hvor Torben Hansen også lagde billeder op af den mad, som nu bliver serveret.

- Jeg har ikke kigget siden mandag morgen, men der var næsten 400, der havde været inde og like, smiler Torben Hansen, som også har shinet facaden op.

I første omgang er det planen, at T&T har åbent fra klokken 12 til klokken 21 i hverdagen, mens der åbnes klokken 16 i weekenden. Åbningstider og en eventuel lukkedag tilpasses løbende, forklarer Torben Hansen.

Restauranten er udsmykket med forskellige ting fra Thailand. Blandt andet fiskeruser, som ifølge thailandsk skik bringer lykke og indfanger alt det gode. Foto: René Johansen
Senest var der iskiosk i lokalet i Jernbanegade, hvor der nu åbner en thai takeaway. Foto: René Johansen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtfyns Posten

Søren fra Ringe har trænet både mor og datter: Søren har været fodboldtræner det meste af sit liv

Annonce