Annonce
Midtsyd

Kendt makkerpar står bag: RealMæglerne kommer til Haderslev og Vojens

Lasse Erbs og Steen Fuglsang. Foto: Stine Hygum
Midt i maj åbner RealMæglerne Haderslev og Vojens. Det er Lasse Erbs og Steen Fuglsang, der står bag. Det tog kun Steen Fuglsang et enkelt minut, at sige ja, da Lasse ringede og spurgte, om han ville være med til at starte Realmæglerne op i Haderslev og Vojens.

Haderslev: Lørdag den 14. maj starter Lasse Erbs og Steen Fuglsang RealMæglerne Haderslev og Vojens op. Dermed rykker endnu en ejendomsmæglerkæde ind i byen.

Lasse Erbs er netop blevet færdiguddannet som ejendomsmægler. Og Realmæglerne har længe haft et ønske om igen at få en filial i Haderslev.

- Jeg blev faktisk prikket på skulderen for et par år siden af Realmæglerne - om jeg havde lyst til at mødes med dem for at starte en filial op. Men jeg dengang var jeg stadig trainee hos EDC, så det måtte vi vente med, siger Lasse Erbs.

Annonce

Han står på RealMæglernes kommende kontor i Haderslev, i samme bygning som Sunset på Ny Erlevvej, sammen med Steen Fuglsang. Og de to indehavere af RealMæglerne i Haderslev er på ingen måde et nyt makkerpar.

RealMæglerne Haderslev og Vojens

Realmæglerne Haderslev og Vojens starter midt i maj og vil, som navnet afslører, sælge ejendomme i både Haderslev og Vojens.

Steen Fuglsang og Lasse Erbs har kørt professionelt parløb lige siden Lasse startede som elev i Steens butik Code i Haderslev. Siden åbnede de 1707 sammen.

Lasse Erbs er ejendomsmægler og blev, som den eneste på sin årgang, færdig med et 12-tal.

Steen Fuglsang går snarest i gang med at læse til ejendomsmægler.

RealMæglerne er bankuafhængige, oplyser Lasse Erbs og Steen Fuglsang.

RealMæglerne Haderslev og Vojens får kontor sammen med Seide Invest på første sal i samme bygning som Sunset på Ny Erlevvej.

Det går helt tilbage til dengang, hvor Lasse Erbs startede i lære hos Steen Fuglsang i Code. Siden åbnede de sammen butikken 1707 og har også haft et professionelt parløb hos Verisure, inden Lasse Erbs gik i gang med at uddanne sig til ejendomsmægler. Nu skal de i gang med deres næste fælles projekt.

I efteråret stod det klart for Lasse Erbs, at RealMægler-kæden ikke havde glemt ham:

- I oktober ringede RealMæglerne igen til mig, siger han.

Denne gang var han klar til at takke ja til mødeinvitationen:

- De var blæst bagover af, at jeg er den samme person i virkeligheden, som jeg er i præsentationsvideoerne på de sociale medier, siger Lasse Erbs, der blev ved med til at vende og dreje fordele og ulemper. Han var glad for sit job som ejendomsmægler hos EDC, men kunne også mærke, at hans iværksættergen fandt det lokkende at starte noget op fra bunden. Alligevel var han ikke helt klar til at tage springet.

Vendepunktet

Det var faktisk den dag i starten af 2022, hvor Lasse Erbs var oppe til sin afsluttende eksamen som ejendomsmægler, at det kom til at stå klart for ham, at han blev nødt til at blive herre i eget hus.

- Man afleverer en opgave - og så skal man op og forsvare den i en time. Efter en halv time stopper censor mig og siger til mig, at jeg har et utroligt højt niveau og at jeg skal overveje at gøre noget selv, så jeg kan folde mine vinger ud, siger Lasse Erbs.

Efterfølgende talte Lasse Erbs en del med en vejleder fra branchen, som han har sparet løbende med i forløbet:

- Han sagde til mig, at jeg ikke skulle være selv om at starte noget op. Jeg skulle finde en, som kunne det samme med mennesker, som jeg kan, og som jeg stoler 100 procent på, siger Lasse Erbs.

Derfra var det let.

- Jeg ringede til Steen. Der gik under et minut, så havde han sagt ja, siger Lasse Erbs.

Steen Fuglsang har været selvstændig i mere end 20 år med butikker i både Vojens og Haderslev og kender Lasse - både professionelt og privat.

- Lasse kan noget, som jeg ikke kan og omvendt, siger Steen Fuglsang, der glæder sig til at komme i gang med at læse til ejendomsmægler og tilføjer:

- Vi snakker med folk i øjenhøjde.

- Vi kan begge to det, at vi behandler alle på samme måde. Alle skal have den samme oplevelse - uanset hvilket hus man køber. Alle skal have lige god service, siger Lasse Erbs.

Annonce

Fuld opbakning

De to indehavere har ikke bare fået opbakning til deres nye fælles projekt af deres kønnere halvdele, men også af alle dem, som de har afsløret nyheden for.

- Alle tror på os, siger Lasse Erbs.

- Også banken. Det er noget helt andet end dengang vi startede 1707 på 14 dage og måtte i flere banker for at finde nogle, som troede på, at vi kunne sælge skateboards og hættetrøjer, siger Steen Fuglsang.


Annonce
Kultur

Tønder Unge Film Festival 2022

Annonce
Midtsyd

Bregnbjergskolen holdt fest for hele verden

Annonce
Midtsyd

Bregnbjergskolen modtager 2.800 kr. af skolemælkslegatet

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtsyd

Indbrudstyve brød ind i kemirum: Slap afsted med tyvekoster for op mod 900.000 kroner

Ugeavisen Haderslev

Familiespejderdag med Vojens Rune Gruppen

Ugeavisen Haderslev

Jesus på Gram Slot

Midtsyd

Per Nielsen spiller sammen med lokalt kor: Gram Sognekors 30 års jubilæum fejres med koncert

Midtsyd

Sofari hos Solbakken Økologi

Ugeavisen Haderslev

Holberg komedie på Teatret Møllen

Midtsyd

Klumme: Den kære ungdom

Ugeavisen Haderslev

Forårskoncert med Vojenskoret

Annonce