Annonce
Midtsyd

Niklas fandt drømmelærepladsen midt i corona: - Når man er smed, så kan man lave alt

Efter flere tilløb lykkedes det 20-årige Niklas Duus fra Bevtoft at komme i smedelære i starten af året. Privatfoto
Niklas Duus fra Bevtoft er i lære som smed hos Toftlund Maskinfabrik. Og det er han vild med.

TOFTLUND/BEVTOFT: Det var ren win-win, da lærepladsen som smed kom i hus for den 20-årige Niklas Duus fra Bevtoft.

På Niklas' arbejdsplads, Toftlund Maskinfabrik, er holdningen nemlig, at man trods corona-krisen ikke må gå i stå med at uddanne morgendagens nye medarbejdere, mens Niklas brændende gerne ville gøre, som generationer af mænd i hans familie har gjort før ham. Nemlig at blive smed.

- Når man er smed, så kan man lave alt - det er et fedt arbejde, siger Niklas, der havde sin første arbejdsdag på værkstedet i begyndelsen af januar.

Annonce

Ville se verden

Da Niklas blev student i 2020, var det planen at tage et sabbatår, for at komme ud og snuse til verden.

- Jeg skulle have besøgt en tidligere udvekslingsstudent fra Argentina sammen med en kammerat. Men det satte corona en stopper for, så det blev til lidt vikararbejde i stedet for, fortæller Niklas, der hurtigt følte, at han spildte sin tid som vikar.

- Jeg havde det sådan, at så kunne jeg lige så godt bruge året på at finde mig en læreplads. Jeg er altid kommet meget i min bedstefars smedeværksted, og ville gå samme vej, som både han og min far havde gjort. Men mens jeg gik på gymnasiet, kom jeg alligevel i tvivl.

Sabbatåret, som kun blev til et halvt, gav afklaringen, og Niklas gav sig i kast med at sende ansøgninger til forskellige virksomheder i området.

- Jeg fik hurtigt det indtryk, at de ikke turde tage elever ind her under corona, for enten kunne de ikke bruge mig, eller også fik jeg slet ingen svar tilbage, siger Niklas, der trods alt endte med at få en fod indenfor på den mest "fantastiske arbejdsplads".

- Folk er simpelthen så søde og hjælpsomme. De taler pænt til mig, og laver jeg noget forkert, så finder vi ud af det sammen. Og så er arbejdet så spændende, at jeg glemmer tiden. Det kunne lige så godt være en fritidsbeskæftigelse.


Folk er simpelthen så søde og hjælpsomme. De taler pænt til mig, og laver jeg noget forkert, så finder vi ud af det sammen. Og så er arbejdet så spændende, at jeg glemmer tiden.

Niklas Duus, smedelærling



Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtsyd

Toftlund får nærpolitistation

Midtsyd

Krolfformand: - Ærgerligt at debattere på Facebook

Midtsyd

Kviktest på vej til børn ned til seks år

Annonce