Annonce
Midtsyd

Vojens er forbillede: - Hvis alle giver en time af deres tid, så når vi rigtigt langt

Tina Rosenkilde, Høtte-formand og leder af Frivillig Center Haderslev, er én af ildsjælene bag de frivillige projekter i Vojens, som er bygget op i samarbejde med BIDdanmark. Arkivfoto: Claus Thorsted
Vojens er et fyrtårn for at bruge butikkernes frivillige kræfter, lyder det fra toppen i BIDdanmark, som har erfaring fra 31 byers frivillige kræfter i butikslivet.

Vojens: 2021 var året, hvor Vojens blev del af BIDdanmark (Business Improvement Districts, red.), som foreløbig har erfaring fra 31 byers frivillige kræfter i butikslivet og blandt private til at skabe ny dynamik og kommerciel bæredygtighed i bymidterne.

Nu er der ros fra organisationens top for det store arbejde, som de frivillige i netop Vojens lægger for dagen.

- Vojens er et fyrtårn for at bruge frivillige kræfter, når private, skoler og butikker skal samles i kampen for at skabe ny dynamik til bymidten. Mens mange andre provinsbyers centre slås med butiksdød, trusler fra internethandel og manglende evne til at samle folk og kunder, så er der derimod nu faktisk levende mennesker i Vojens bymidte, siger Mikkel Niess, administrerende direktør for BIDdanmark i en pressemeddelelse.

Annonce

Et fantastisk samarbejde

Mikkel Niess nævner årets julepynt i Vojens som blot én af de gode indikatorer på, at de frivillige kræfter kæmper godt for ny dynamik til bymidten. Høtte-formand Tina Rosenkilde-Hansen, der er én af ildsjælene bag de frivillige projekter, som er bygget op i samarbejde med BIDdanmark, er enig.

- Julepynten i Vojens er blandt andet besluttet i BIDdanmark-samarbejdet, og meget er lavet af vores skoler i Vojens. Vi har skabt et fantastisk samarbejde med skolerne, som har været kreative sammen med lærerne og frivillige borgere i den Facebook-gruppe jeg har oprettet Vojens, der hedder Vojens BIDdanmark fællesskab. Hertil har Handelsforeningen bidraget med støtte og belysning. Men gaver, nisser og meget andet er lavet af skolebørnene i de kreative fag, og det har givet Vojens nyt liv, uddyber Tina Rosenkilde-Hansen i pressemeddelelsen.

- En ide har taget den næste med sig. Det er vigtigt at borgerne er med i sådan en proces, og der er da også håb om at folk passer bedre på det, når de selv er med til at pynte byen. Det gør det hele mere holdbart og bæredygtigt. Hvis alle giver en time af deres tid, så når vi rigtigt langt, tilføjer Tina Rosenkilde.

Det er vigtigt at borgerne er med i sådan en proces, og der er da også håb om at folk passer bedre på det, når de selv er med til at pynte byen.

Tina Rosenkilde, frivillig BIDdanmark

- Vores forløb med BIDdanmark ville ikke have fået de resultater, hvis kommunen eller Staten havde pålagt os at gøre bestemte ting. Når derimod de frivillige kræfter i Vojens står bag, så har vi en succes at bygge videre på til mange andre initiativer i Vojens de kommende år, siger Tina Rosenkilde-Hansen.

Netop en succes som i Vojens med mange frivillige kræfter får BIDdanmarks organisation til at undre sig over en ny politisk aftale fra Christiansborg.

- Det er forbløffende, at en ny politisk aftale til en halv milliard til levende bymidter indebærer tvang til butikkerne. Det engagerer dem ikke, siger Mikkel Niess.

Annonce
Midtsyd

Udslip i Agerskov: Mellem 20 og 30 kubikmeter gylle er endt i å

Annonce
Midtsyd

Sangarrangement i Vojens Sognegård

Annonce
Midtsyd

Lokal præst om 'corona-barriere': - Vi skal vænne os til at vi igen kan samles

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtsyd

Klumme: Beliggenhed, beliggenhed - beliggenhed

Midtsyd

Regionens teststeder tilbyder nu PCR- og hurtigtest for alle fra to år og op

Midtsyd

Nu kan du indstille kandidater til Frivillighedsprisen 2022

Midtsyd

Skole plyndret for over 100.000 kroner: Gerningsmænd rippede depotrum for værktøj og maskiner

Midtsyd

Ny forening vil fremme sundheden i Gram -  de ældre står øverst på listen

Midtsyd

Et julekort og en nytårshilsen

Midtsyd

SLF-formand: - Vi står der, hvor vi gerne vil være

Midtsyd

Spændende foredrag: Anja kommer til Gram og fortæller om 'Livet på vejen'

Midtsyd

Nærpolitistation i Toftlund åbner til april:  Flemming er én af fem nye 'sheriffer'

Midtsyd

Nostalgien længe leve: Puch-elskere kommer langvejs fra, for at mødes hos Mogens i Bevtoft

Midtsyd

Klumme: Hvad er et menneske?

Annonce