Hvorfor støtter du Agerskov Friplejehjem Møllevangen
Christine Monica Justesen - 38 år: - Jeg har arbejdet på Møllevangen, og her hjalp de mig i gang med en uddannelse som SOSU-assistent. I dag arbejder jeg i hjemmeplejen i Tønder Kommune. Jeg bor i Agerskov, og jeg synes, det er så vigtigt, at man støtter lokale projekter. Det er imponerende med de mange ildsjæle, der er her, og det er et fantastisk arrangement, folkene bag friplejehjemmet har lavet for at skaffe penge til projektet. Ved at støtte et lokalt projekt som oprettelsen af et friplejehjem lærer vi også vore børn, at det er vigtigt at støtte tiltag i det område, hvor du bor. Og så skal de ældre altså ikke sendes væk fra byen, når de får behov for en plejehjemsplads.