Hares Ahmadi er 25 år. Han bor på herberget RG60, som er et sted for unge hjemløse. Unge som har et misbrug eller er psykisk belastede, når de skrives ind. Hares Ahmadi kommer fra Afghanistan og har boet i Danmark siden 2009. Han kom til Herberget for to år siden, efter svær ludomani havde sat ham på gaden og var godt påvej til at ødelægge ham og hans tilværelse.
Nu er Hares Ahmadi igang med en uddannelse som Social- og sundhedsassistent. Hver morgen forlader han herberget i Rådmandsgade med en ny chance og en computer under armen. Computeren gør hele forskellen for ham, da han som ordblind vil have svært ved at klare dele af uddannelsen uden hjælpemidler.
Hares Ahmadi er en af de beboere, som har fået en af de donerede computere fra it-virksomheden KIMO Consult. Virksomheden renser og klargør brugte maskiner og donerer dem til de NGO'er, hvor det giver mening.
- Jeg har fået en helt ny chance - noget at stå op til om morgenen. Jeg mangler kun et år af min uddannelse, og så er mine chancer for at få et job store. Jeg har fået en chance for en fremtid, og det er jeg meget taknemlig for. Min computer hjælper mig til at gennemføre min uddannelse. Den er min adgangsbillet til det liv, jeg gerne vil leve, siger Hares Ahmadi
En ny start
RG60 og it-virksomheden KIMO har et fælles ønske om at hjælpe unge godt videre. Hver især kan de noget, og sammen kan de tilsyneladende lige lidt mere.
Kim Nymann Reiland, Ejer af KIMO ConsultVi tror på ringe i vandet og på at gode relationer samler mere godt arbejde. Vi ser der er et behov, og når vi nu rent faktisk kan samle brugte PC'er, rense dem og give dem nyt liv, så er det naturligvis det vi skal. Det er vores måde at gøre en forskel på.
Mens RG60 gør en indsats for at tage godt imod unge hjemløse og hjælper dem med at komme på ret køl igen, så har KIMO en anden måde at hjælpe dem på.
Som virksomhed arbejder KIMO med en lang række NGO'er. Ifølge Kim Nymann Reiland, som ejer KIMO Consult, øger det derved forståelsen af de udfordringer, som kan melde sig, når et ungt menneske ønsker at starte en uddannelse. Og her er det muligt for it-virksomhedne med blot få mandskabstimer at hjælpe på deres egen måde.
- Vi tror på ringe i vandet, og på at gode relationer samler mere godt arbejde. Vi ser, der er et behov, og når vi nu rent faktisk kan samle brugte PC'er, rense dem og give dem nyt liv, så er det naturligvis det vi skal. Det er vores måde at gøre en forskel på, siger Kim Nymann Reiland.
Hares Ahmadi havde ikke siddet med en PC mellem hænderne, før han kom til RG60. Nu laver han lektier på den, og så giver den i følge Hares Ahmadi ham en mulighed for at gennemføre en uddannelse, som han ellers ikke ville have kunnet gennemføre.