Annonce
KULTUR

Kunst fra kørestolen: For Zusa er der to former for graffiti

På en ellers bar gavl i Møllegade hænger en Zusa. Foto: Tao
For Zusa handler gadekunst om at gøre sig umage. Men retfærdiggør det, at alle andre skal se på ens kunst? Vi har talt med manden bag de fire bogstaver.

Hans kunstnernavn hænger på gavle og bygninger over hele byen. Og Nørrebro er bestemt ingen undtagelse. Der er en på Nørrebrogade, i Møllegade, på Rantzausgade og flere andre steder.

Selv mener Zusa, at det er kunst. Det mener han blandt andet, fordi han gør sig umage.

Debatten, om hvad der er hærværk, og hvad der er gadekunst, er blusset op på ny, efter at Mikkeller i Stefansgade fik malet på deres vinduer for nylig. 'Alm. pils tak' står der med lyserød skrift.

Et indspark i gentrificerings-debatten måske. Eller bare en borger, der er træt af specialøl.

Budskabet fik i hvert fald en række borgere på Nørrebro til at give deres mening til kende på Facebook. To af dem gjorde det her i NørrebroLIV.

(Artiklen fortsætter under billedet)

På Nørrebrogade tæt ved stationen har en Zusa sneget sig ind på boghylden. Foto: Tao

Og mens vi ofte hører fra de forurettede og alle mulige andre, hører vi sjældent fra dem, som rent faktisk begår hærværket. Derfor har vi bedt en af de få, som står frem med navn om at forholde sig til, hvad han mener er hærværk, og hvad han mener er kunst.

- Det er morsomt (skriften på Mikkeller-vinduet, red.). Det bliver en levende kommentar til bybilledet, vi alle bevæger os rundt i, siger Zusa, der går under det borgerlige navn Anders.

Selv drikker han gerne IPA, han er også glad for Mikkeller, og han kan sagtens se det fra deres side også.

- Jeg kan sagtens forstå, at det ikke er fedt for dem. Hvis det var gået ud over mig selv, ville jeg nok også stoppe op og tænke, hvad kan vi gøre her, siger han.

Annonce

Kunst fra kørestolen

Zusa fortæller, at man kan opdele gadekunst i to forskellige kategorier. Den tilfældige, der har til formål at ødelægge, og den eftertænksomme, som har noget dybere på hjerte.

- Som jeg ser det, er der to forskellige former for graffiti. Der er den tilfældige, der har til formål at ødelægge, hvor folk ikke planlægger men blot går i gang med en sprayflaske. Og så er der den version, jeg benytter, hvor man tænker meget over, at ens værk skal passe ind i de omgivelser, hvori det optræder, og hvor man ikke ødelægger noget, siger han.

I Rantzausgade hænger den nyeste Zusa. Foto: Tao

Er det rimeligt at du trækker din kunstsmag ned over hovedet på alle andre?

- Jeg gør jo det, at når jeg finder et sted, så starter jeg med at forberede det og sætte mig ind i, hvilke farver er til stede her. Og som en anden indretningsarkitekt, så prøver jeg at designe noget, der vil være flot. Og fordi skiltene er lavet til hvert enkelt sted, så ender mange med at synes godt om det, fordi de er så vant til den tilfældige drenge-graffiti, siger han.

I sine unge dage overmalede han selv S-tog. Senere blev han ramt af sklerose. En sygdom der har bundet ham til en kørestol. Derfor hænger han heller ikke selv de fire bogstaver op på byens gavle. Det får han hjælp til. Og det samarbejde har skabt Zusa, som kommer af det tyske ord Zusammen, der betyder sammen.

Annonce

Jeg gider ikke politik

Anders er glad for den status Zusa-værkerne har fået i byen. Han bliver ofte kontaktet af folk, der gerne vil have en Zusa hængende.

- For nylig fik en boligforening renset en hel væg med graffiti, hvor der også hang en Zusa. Da det hele var renset ned, ville de gerne have deres Zusa tilbage. Det var en fantastisk blåstemling, siger han.

Selvom Anders godt kan nyde politiske budskaber, der er kreeret på ulovlig vis, så er det ikke noget for ham, at gå ned ad den vej.

- Jeg gider ikke politik. Det interesserer mig virkelig ikke. Zusa er en anerkendelse af de mennesker, der hjælper mig og et budskab til alle andre om at hengive sig til kærlighed, siger han.

_

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

SF: Gør hver tredje bolig almennyttig

Annonce