Annonce
Nørrebro

Mød madmestrene fra Stefanos: Stefansgade er noget særligt

Yalcin Demirkiran og Ibrahim Kaya indehavere af Stefarnos Mad og Kaffe på Stefansgade. Her foran deres første foodtruck. Foto: Privat
Hos Stefanos betyder lokalmiljøet og gode relationer mere end omsætning.
Annonce

En mand på omkring 190 cm træder ind af døren på Stefanos Mad & Kaffe i Stefansgade. Han har brede skuldre, mørkt hår, har et glimt i øjet og er ét stort smil. Han kigger rundt, og før han når gennem lokalet, har der været hilst og highfivet med gæster og personale flere gange.

Navnet er Yalcin Demirkiran, og han er den ene halvdel af Stefano-butikkerne her iblandt Stefanos Mad & Kaffe. I alt har Yalcin Demirkiran og hans kompagnon Ibrahim Kaya fem butikker, hvoraf fire af dem ligger på Nørrebro. To af dem i Stefansgade.


Vi vil hellere holde vores volume på et niveau, hvor vi har overskud til at tale med folk og skabe relationer til vores gæster.

Yalcin Demirkiran, medindehaver af Stefanos på Stefansgade.


Placeringen af deres butikker er ikke tilfældig. Hver butik skal være en del af et lokalmiljø, hvor nærvær og relationer skabes med afsæt i en lokal forankring. Noget som i følge Yalcin Demirkiran kendetegner Stefansgade.

- Der findes ikke noget bedre end at gå gennem Stefansgade en morgenstund. Mærke gadens søvnige liv. Her kan jeg nå at hilse på de første 30 morgenfriske fra gaden, før jeg overhovedet har sat nøglen i døren til Stefanos. Det kan virkelig noget, siger Yalcin Demirkiran.

Annonce

Stod ikke i kortene

Efter alt at dømme så er Yalcin Demirkiran en mand med succes, men det stod bestemt ikke i kortene, da han blev smidt ud af skolen i 8. klasse. Han kunne ikke sidde stille. Senere røg Nørrebro-drengen ud af det kokke-forløb, som han var startet på for at få en uddannelse. Det gik heller ikke.

I stedet skulle Yalcin Demirkiran finde sig til rette som butiksejer. En titel som han har kunne bryste sig med siden 2016, da vennen Ibrahim Kaya, som siden 2001 har været en del af Stefansgades butiksliv, gjorde plads til ham. Og det er blevet til et stærkt og unikt partnerskab.

- Vi er hinandens totale modsætninger, og det skaber en god balance i vores partnerskab. Fordi vi kompenserer for hinandens svagheder. Der er altid fuld fart på mig, massere af bolde i luften og han er heldigvis den der griber boldene, og nogle gange kaster han dem bare væk, siger Yalcin Demirkiran

Sammen startede de ud med en madvogn på Stefansgade og fortsatte i lokalerne, hvor Stefanos Mad og Kaffe ligger. Seneste skud på stammen af deres butikker er den nyåbnede Stefanos La Fabrica på Rantzausgade 22.

Annonce

Drømmer om succes

For Yalcin Demirkiran og Ibrahim Kaya har succes ikke så meget med penge at gøre. Det handler i højere grad om at gøre en forskel for andre - at skabe respektfulde og personlige forretninger som tager ansvar. For makkerparret er det vigtigere end at tjene en masse penge.

- Vi ønsker ikke at være over alt med vores butikker. Vi vil hellere holde vores volume på et niveau, hvor vi har overskud til at tale med folk og skabe relationer til vores gæster. Det har uden tvivl betydet rigtig meget her under corona, hvor vi har haft dels en lokal opbakning, men også loyale kunder som er kommet igen og igen, siger Yalcin Demirkiran.

Stefanos får mange tilbud om forskellige placeringer i nybyggerier, men de to takker pænt nej. De udvælger deres lokationer ud fra det lokale miljø, som passer ind i det værdisæt, de to venner arbejder ud fra. Og det lykkes de meget godt med i følge Yalcin Demirkiran. Han mener, at de med deres to butikker på Stefansgade er med til at gøre gaden attraktiv.

- Vi giver meget til Stefansgade. Særligt om sommeren fylder vi en del med vores udeservering. Her er altid fyldt, og der er masser af liv omkring os. Jeg vil mene, at Stefanos har fået Stefansgade på kortet. Og det er vi stolte af, siger Yalcin Demirkiran.

Annonce

Uvished om gadens fremtid

Lige nu er en stor del af Stefansgade gravet op, men før det har gaden blandt andet været belastet af gennemkørende trafik i høj fart. Stefansgade er samlingssted for mange  børnefamilier i kraft af både legeplads, fodboldbaner og grønne områder ved Nørrebroparken.

Og lige præcis trafikken er noget, som tidligere har fået Yalcin Demirkiran op af stolen. Han har ikke været bleg for at træde i karakter og bede folk sænke farten. Han er selv far og ser et skræk scenarie for sig som konsekvens af den høje fart.

Derfor ser han også fordele ved de tanker, der løst har været op og vende på politisk niveau omkring det at lave Stefansgade helt fri for trafik som Blågårdsgade. Det vil dog være meget drastisk, mener Yalcin Demirkiran, som også ser vejbump som et tilstrækkeligt alternativ.

- Lukker man en gade som Stefansgade, så ser jeg det gå ud over vores forretninger. Hos Stefanos har vi en del turister, og folk der kommer langvejs fra. Hvis gaden lukkes helt af for trafik vil det være svært for dem at parkere, og det vil naturligvis betyde noget for vores tilgængelighed, siger Yalcin Demirkiran.

Annonce

Lokal forankring

Som tidligere skrevet, så ønsker hovedpersonerne bag Stefanos forretninger at tage ansvar, også når det gælder støtte til lokalsamfundet. De langer gerne æbleskiver ud over fortovskanten, hvis det kan få bilisterne til at sænke farten for en stund. Og de deler rundhåndet gavekort ud op til jul, så trængende kan få en glædelig jul.

- Vi er aktive i lokalmiljøet. Vi støtter blandt andet Nørrebro Unitet pige fodbold og herrene. Og så er vi sponsor for en ung bokser. Det er en ren fornøjelse, at se den glæde det kan give, når vi støtter. Vi lever efter den devise, at jo mere vi giver, jo mere får vi igen, siger Yalcin Demirkiran som en afsluttende bemærkning.

Stefanos på Stefansgade har gjort sig bemærket i gadebilledet. De to butikker skiller sig ud, når de med deres mange besøgende får gaden til at emme af liv. Og det vil de fortsætte med.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Vores boliger er ikke nedslidte

LEDER

Lad ikke vores butikker dø: Køb dine julegaver lokalt

Annonce