Annonce
Corona

Ingen nye smittede med sjælden corona-variant: Vi skylder Nordvest den største tak

Der blev opsat et midlertidigt testcenter ved Next-uddannelserne, hvor flere end 3500 mennesker nåede igennem i løbet af weekenden. Det er ikke længere muligt at blive testet her. Foto: Rebecca Veinø

- Da myndighederne fortalte os om den sydafrikanske coronavariant, og vi alle blev opfordret til at blive testet, så oplevede jeg den bedste side af vores landsbystemning, siger Dan Kreutzfeldt, næstformand i Bispebjerg Lokaludvalg.

Næstformanden kommer med udtalelserne, fordi det i går aftes blev klart, at der ikke er fundet flere tilfælde af den sydafrikanske corona-variant i Nordvest.

Det oplyser styrelsen for patientsikkerhed.

Torsdag i sidste uge blev der konstateret nogle tilfælde af den sydafrikanske variant, som viser tegn på at være mindre følsom over for vaccine.

Det fik myndighederne til at banke på døre, sende sms'er og oprette et lokalt testcenter.

Det betød at flere end 3500 blev testet henover weekenden alene i det nyoprettede testcenter.  Situationen forhindrede dog ikke organisationen Men In Black i at starte en stor demonstration fra Hulgårds Plads lørdag aften.

Annonce

Samfundssind på den store klinge

Allerede tirsdag kunne NordvestLIV så fortælle, at udbruddet ikke havde betydet flere smittede. Og i går aftes blev det klart, at det tilsyneladende er lykkedes at inddæmme udbruddet af den sydafrikanske variant.

- Stort set alle tog budskabet seriøst. Vi var rigtig mange, som stod klar lørdag morgen før klokken 8. Ved at alle blev testet, fik vi kortlagt udbruddets omfang. Det var ikke sket uden de mange beboere i Nordvest. Vi skylder dem den største tak, siger Dan Kreutzfeldt.

NV'erne får også roser med på vejen af Københavns sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF).

- Jeg er så glad, og jeg vil gerne sige et kæmpe stort tak til alle de mange københavnere i Nordvest, som lyttede til vores opfordring om at blive testet. Det er samfundssind på den helt store klinge, siger hun.

Hvis du vil testes, kan du orientere dig om mobile- og faste teststeder her.

_

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Politik

R-politiker dybt skuffet: Bispeengbuen vil stå som et monument over regeringens brudte valgløfter

KLUMME

Forårsfornemmelser og friske ideer

Corona

Slut med pop-up centre i København

Annonce