Annonce
Byliv

Kaffekongen kommer til Nordvest: Jeg var kaffenørd før der var damer i det

Ricco Sørensen åbner kaffebar nummer 16 på Rentemestervej 80 i starten af maj. Foto: Rebecca Veinø Johansen
Bæredygtigt kaffekoncept åbner deres kaffebar nummer 16 i Nordvest. Intet bliver overladt til tilfældighederne.

Til venstre for biblioteket på Rentemestervej 80 ligger en gul forholdsvis anonym bygning. Foran bygningen er der udover cykler absolut ingenting - ikke endnu i hvert fald. Men skruer man tiden bare en måned frem, er der en god chance for, at der vil komme til at sidde folk i den sol, som lige nu rammer facaden.

Inden længe vil man kunne træde et trin op på et trædæk, som skal udgøre en terrasse foran bygningen. Går man ind gennem en af de to store garageporte, vil man komme ind i et rummeligt lokale med grønt loft, hjemme-snedkererede bænke, genbrugslamper, planter og en liflig og intens duft af kaffe. Den er god nok - inden længe bliver Nordvest en kaffebar rigere.

Det er en stolt og glad Ricco Sørensen, som endelig er kommet til Nordvest. Riccos Kaffebar åbner inden længe. Foto: Rebecca Veinø Johansen

- Det skulle tage 20 år for os at komme til Nordvest. Ikke af uvilje men fordi kvarteret simpelthen ikke har været klar til os. Nu var lokalet her, og det føles rigtigt på alle måder. Nordvest kan bare et eller andet - uden tvivl. Her er samme energi som på Vesterbro for 20 år siden. Her er god energi, og folk omfavner deres bydel, siger ejeren af den nye kaffebar, Ricco Sørensen.

Annonce

Riccos Kaffebar

Riccos. Navnet lyder bekendt, og det dufter af kaffe. Men bag kaffen gemmer der sig en mand, som ved lige lidt mere om kaffe end de fleste.


jeg føler og mærker efter, når jeg udvælger de steder, mine kaffebarer skal ligge.


Ricco Sørensen er i dag 48 år, og der er løbet meget kaffe gennem åen, siden han brugte sin børneopsparing på at få sendt en vaskeægte espressomaskine fra Italien til hjemmet i Vejle. Allerede på det tidspunkt stod den unge jyde og ristede kaffe på sin mors komfur. Det stank, så han blev sendt ud i haven. Mens hans venner begyndte at spille elguitar, nørdede Ricco Sørensen kaffe.

- Jeg var kaffenørd, før der var damer i det - og brugte utrolig meget tid på at eksperimentere med at riste bønner. Efter en periode gik det lidt i sig selv, for der var bare flere damer i elektrisk guitar - og så var det også lidt mærkeligt at være kaffenørd, da jeg var ung. Jeg tog kaffen op igen, da jeg var i slut 20'erne, fortæller Ricco Sørensen.

Bag facaden kommer Riccos til at ligge. Åbningen sker i starten af maj. Foto: Rebecca Veinø Johansen

12. maj for 20 år siden åbnede Ricco den første kaffebar på Istedgade på Vesterbro. Og nu åbner Riccos kaffebar nummer 16 i starten af maj - og det bliver på Rentemestervej 80.

- Jeg vælger ikke mine lokaler ud fra algoritmer eller high-end lokationer. Jeg forelsker mig i lokaler og placeringer - jeg føler og mærker efter, når jeg udvælger de steder, mine kaffebarer skal ligge. Jeg skal kunne se muligheder i de steder og kvarterer, vi åbner i, fortæller Ricco Sørensen.

Annonce

Forretning med omtanke

Riccos kaffebarer får kaffe fra deres egen plantage i Mexico. I samarbejde med Cofoco Food har de investeret i en mere grøn måde at vaske kaffebønner på. Her bruges der ikke en diesel-drevet vaskemaskine, men en vaskemaskine der er drevet af solenergi.

Ligeledes gjorde kaffekæden op med engangskopperne i 2020. Kaffekæden opfordrer folk til at medbringe deres egen kop og dermed få to kroner i rabat på deres kaffe. Skulle man alligevel have en engangskop med på vejen, koster det 4 kroner ekstra i dedikation til en grøn omstilling.

Tillægget på engangskopperne går ubeskåret til etableringen af en planteskole og plantning af frugttræer i El Elmo, Mexico. Indtil nu har kaffekæden i samarbejde med Cofoco Food plantet over 100.000 træer og regner med at ramme 300.000 i løbet af 2021.

Kaffekædens oprindelige græsrodsattitude er vokset i takt med antallet af kaffebarer, og i dag søger de den grønne vinkel i alt fra valget af råvarer og samvittighedsfulde leverandører til deres ultra-ambitiøse, bæredygtige kaffe-farm i Mexico.

_

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Samfund

Husker du Maria fra Glasvej?

Annonce