Annonce
112

Påsat brand i institution: Jeg stod og så på med bankende hjerte

Birgith Toft-Olsen er ved at danne sig et overblik over skaderne fra den påsatte brand i Børnehuset Bellis. Foto: Rebecca Veinø
Børneinstitutionen Bellis på Tagensvej blev tirsdag aften udsat for en påsat brand. En af mange, som har hærget Nordvest og Nørrebro i denne uge. Institutionen er i flere medier blevet omtalt som værende et skur. Det er det ikke.

I rækken af påsatte brande som Nordvest og Nørrebro har oplevet i løbet af denne uge, blev Børnehuset Bellis et af de steder, som blev udvalgt og sat ild til.


Jeg stod bare der med hjertet oppe i halsen og så til, mens brandfolkene arbejdede med slukningsarbejdet.

Birgith Toft-Olsen


Birgith Toft-Olsen, der er leder af Børnehuset Bellis, blev ringet op af Verisures vagtcentral tirsdag aften klokken 21.30 med besked om, at en alarm sensor var aktiveret i institutionen. Efter yderligere to opkald og et højtaler-opkald ind i institutionen kunne de konstatere, at der var brand i den selvejende institution. Der blev straks slået alarm, og Birgith Toft-Olsen satte sig i bilen og kørte afsted fra sin bopæl i Værløse.

I flere medier er den påsatte brand i Børnehuset Bellis omtalt som brand i et skur. Det her er ikke et skur. Foto: Rebecca Veinø

Det var et voldsomt syn, som mødte hende, da hun nåede frem til institutionen på Tagensvej 188. Flammer og røg stod op fra indgangspartiet, og røgdykkere arbejdede på højtryk.

- Jeg stod bare der med hjertet oppe i halsen og så til, mens brandfolkene arbejdede med slukningsarbejdet. Der kom røg ud alle steder, siger Birgith Toft-Olsen.

Hun er skuffet og vred, for hvorfor kunne de ikke bare havde sat ild til den container, der stod tæt på indgangen?! De tekniske undersøgelser er nu afsluttet, og nu skal det helt store rengørings-arbejde igang.

Annonce

Mødt med opbakning

- Vi har oplevet en fantastisk opbakning fra alle kanter - uden tvivl. Mens jeg stod og så branden blive slukket, skrev jeg den første besked ud til forældrene om, at vi nok ville have svært ved at modtage børn onsdag morgen. Og faktisk kom der kun 5 børn ud af 48, hvilket har gjort det lettere at navigere lige nu, siger Birgith Toft-Olsen.

De børn, som bliver afleveret, kommer på tur til Mimersparkens legeplads, som institutionen har fået lov til at låne. Og når udflugten slutter ud på eftermiddagen, så benytter de naboinstitutionens legeplads.

Børnehuset Bellis forventer at kunne modtage børn igen allerede sidst i næste uge. Heldigt for institutionen er, at stuerne ikke er medtaget af branden.

Forældre med børn i institutionen skal naturligvis holde øje med institutionens intranet for videre information.

_

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
KLUMME

Forårsfornemmelser og friske ideer

Corona

Slut med pop-up centre i København

Annonce