Annonce
Odder Avis

Byrådsmedlem: Borgmesteren bør snarest trække sig fra Kattegatkomitéen

Leif Gjørtz Christensen. Pressefoto

Læserbrev: I 2008 stiftede formand for regionsrådet Bent Hansen (S), borgmester i Aarhus Nicolai Vammen (S) og borgmester i Favrskov og formand for kommunekontaktrådet Anders G. Christensen (V) sammen med erhvervsfolk Kattegatkomitéen.

Formålet var og er at arbejde for en fast forbindelse til biler og tog over Kattegat. Det er således en ren lobbyist organisation, der entydigt arbejder for en Kattegatbro.

I øjeblikket undersøges bl.a. linjeføringen gennem Odder Kommune. Der er tale om landgang ved Dyngby med omkring 25.000 biler i døgnet og en firsporet motorvej frem til Aarhus-området via Hørning.

Annonce

Sydover skal der laves en ny hovedvej fra Dyngby via Ørting til E45 ved Gedved med 10.000 biler i døgnet.

Der undersøges samtidig placering af parkeringsanlæg og jernbanestation ved Assedrup.

Odder Kommune vil blive skåret i skiver med store barrierer og støjgener for beboerne, naturen, landbruget og dyrelivet.

Det tegner til, at alle ulemper og gener koncentreres i Odder, mens Aarhus kan få vækstfordele af broen.

Borgmesteren i Odder Uffe Jensen har hidtil ikke ønsket at tage stilling til de mange gener, en eventuel kommende Kattegatbro vil påføre borgerne i Odder. Det er en folketingsbeslutning, og vi skal afvente undersøgelser og kommende høringer, siger han.

Samtidig sidder borgmester Uffe Jensen, der ikke vil tage stilling til Kattegatforbindelsen, i forretningsudvalget for lobbyistorganisationen Kattegatkomitéen, der arbejder målrettet for Kattegatforbindelsen.


Det er på flere måder et problem, at Odder Kommune på denne måde er med i en lobbyist-organisation for Kattegatforbindelsen.

Leif Gjørtz Christensen


Det er på flere måder et problem, at Odder Kommune på denne måde er med i en lobbyist-organisation for Kattegatforbindelsen.

Det er et demokratisk problem, fordi det er en borgmesterbeslutning, der ikke er afprøvet i byrådet.

Det er et problem for varetagelsen af Odder Kommunes interesser, når borgmesteren på forhånd melder Odder ind i kampen for en Kattegatforbindelse.

Det er signalforvirring, når borgmesteren ikke vil forholde sig til de alvorlige følger en eventuel Kattegatbro vil få i Odder Kommune, samtidig med han kæmper for Kattegatbroen sammen med andre lobbyister.

Borgmesteren bør snarest trække sig fra Kattegatkomitéen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Odder Avis

En uge med fokus på demens

Annonce
Forsiden netop nu
Odder Avis

Seks borgere sagde ja til Danmark

Odder Avis

Aflyser også: Nul byfest i Gylling

Odder Avis

Spøgelsesmanden fra rådhuset er fundet

Odder Avis

Slut med at køre til døren

Odder Avis

Togbilletter lavet til kunst

Odder Avis

Rødvinsklub?

Odder Avis

Biffen genåbner med Oscar-vindere

Annonce