Annonce
Odder Avis

Hjerteforeningen og DN tilbyder guidet kystvandring langs Horsens Fjord

Danmarks Fredningsforenings lokal afdeling i Odder har netop udgivet en folder om en sti langs Horsens Fjord - som man den 2. juni har lagt årets Kystvandring ad. Privatfoto
Annonce

Odder: Søndag den 2. juni sætter Hjerteforeningen og Danmarks Naturfredningsforening fokus på vores godt 7.000 kilometer kyster med konceptet "Kystvandring". De to lokale udgaver af Hjerteforeningen og Danmarks Naturfredningsforening har i år valgt at lade kystvandringen gå langs Horsens Fjord, nærmere bestemt ad en sti, de færreste kender. Turen er ca. fire km lang og udgår fra parkeringspladsen ved Sondrup Strand. Det første stykke går gennem skov, men derefter går ruten lige op og ned ad fjorden. Undervejs fortælles der om stien og området, som DN-Odder for nylig har udgivet en folder om.

Formålet med kystvandringen er at skabe opmærksomhed omkring det, som vores frie kyster har at byde på. Der er den positive påvirkning, som motion og ophold i naturen har for vores sundhed og trivsel. Turen er gratis og kræver ikke tilmelding - alle kan få en flaske vand og et stykke frugt med på turen. Stien er god, så turen kan også gennemføres med barnevogne. Man mødes kl. 10 ved p-pladsen ved Sondrup Strand - lige ved Sondrup Jolleklub.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odder Avis

100 års fødselar

Odder Avis

Testbil bliver i Odder

Odder Avis

Øv: Økohave er også lukket

Annonce