Annonce
Odder Avis

Hold dit barns navn ude af medierne

Læserbrev: Handicaprådet (HR) i Odder har med begejstring modtaget meddelelse om, at byrådet har bevilget ekstra millioner til dækning af udgifter til den store stigning af børn med særlige vanskeligheder, der ønsker at komme i specialklasse. Det er ikke kun i Odder, at antallet af disse børn er steget voldsomt. Det er et landsfænomen.

Det er fastsat ved lov, at enhver kommune skal have et handicapråd. Her i Odder er rådet sammensat af to byrådsmedlemmer, to ledende embedsfolk og fire repræsentanter fra handicaporganisationerne. Handicaprådet har til opgave at rådgive kommunalbestyrelsen i handicappolitiske spørgsmål og formidle synspunkter mellem borgerne og kommunalbestyrelsen.

HR har lige haft en dialog med børn-, unge- og kulturudvalget, og det er vores indtryk, at det er meget magtpåliggende for udvalget, at optimere relationerne mellem borgerne og kommunen, således at kontakten bliver bedst mulig.

Annonce

HR er klar over, at det ikke er muligt at skabe tilfredshed hos alle, der søger hjælp hos kommunen. Oplever man som berørt borger generelle problemstillinger, vil vi meget gerne høre om disse, så vi kan bære dem videre til rette afdeling. Det er vigtigt for alle, at det første møde med kommunen forløber godt og positivt, med tillid mellem parterne. Får man som borger den modsatte oplevelse, vil vi anbefale, at man tager kontakt til Odder Kommunes Borgerrådgiver, som ikke er en del af det kommunale system. Borgerrådgiveren må heller ikke sagsbehandle, men kan bl.a. hjælpe med at borgerne bliver hørt i sager, hvor de oplever, at kommunens behandling af dem og deres sag ikke er god nok.

HR er meget bevidste om, at det er en stor sorg, ja nærmest ubærligt, hvis man får et barn med et alvorligt handicap.

I den forbindelse har HR stor tillid til, at man fra Odder Kommunes side gør alt, hvad man kan, for at hjælpe disse familier. Vi er dog også bevidste om, at der opstår misforståelser og fejlbehandlinger, som kan være med til, at der opstår både små og store knaster mellem borger og kommune.

HR vil også gøre opmærksom på, at det kan være meget uheldigt, at man angiver sit barn ved navn, når man gør brug af de sociale medier. Husk på, at det man skriver aldrig bliver slettet igen.

Pressen er mere end villig til at skrive om det, og internettet med Facebook osv. giver ulykkeligvis fri adgang til at skrive. Det er som om, der helst skal være krig på kniven for at det har pressens interesse. Som bekendt ender hver krig kun med tabere, hvad enten det er på mikro eller makroplan.

HR vil her gøre opmærksom på, at der er rigtig mange familier, som er yderst tilfredse med den hjælp, som er ydet fra Odder Kommune. Desværre kommer det ikke frem i pressen. Dette gælder i alle sager om hjælp, ikke kun på børne-handicapområdet.

Annonce
Annonce
Odder Avis

Så står studenterne på spring

Annonce
Annonce
Odder Avis

Fem hurtige om kommuneplanen

Annonce
Forsiden netop nu
Odder Avis

Ny sommerbutik i telt på Tunø

Odder Avis

Otte pletskud præmieret

Odder Avis

Sur smiley til restaurant i Odder

Annonce