Annonce
Odder Avis

Lav fejl

Hanne Wick. Arkivfoto
Annonce

Ja, jeg mener det faktisk! Prøv at fejle så hurtigt som muligt – det kan nemlig blive meget dyrt at fejle senere!

Jeg har mødt en del iværksættere, som måske i årevis har udviklet på et produkt, en ydelse eller en idé og har ofret både tid og penge på udviklingen, uden på noget tidspunkt at teste, om der overhovedet er interesse for idéen eller et marked for produktet. I de værste af tilfældene er der en iværksætter, som ender med at være forgældet resten af livet, fordi han eller hun har satset alt – også lånte penge – på at realisere en idé, som faldt til jorden med et brag, fordi ingen kunne se værdien i produktet eller ydelsen.

Og det hele kunne have været undgået ved blot at undersøge på forhånd, om der er nogen, der vil købe produktet.

Det kan være så dejligt trygt at blive hjemme på kontoret eller værkstedet og udvikle på sin idé, tegne skitser til logo og visitkort, skrive på forretningsplanen og finpudse hjemmesiden. Og det er fint nok – og nødvendigt i et vist omfang – bare det ikke bliver en sovepude og en undskyldning for ikke at komme i gang. Komme ud i virkeligheden og møde dine potentielle kunder, vise produktet frem og prøve at få det solgt.

Husk: Et forsøg er bedre end tusind antagelser!

Hvis det ikke lykkes dig at sælge dit produkt eller din ydelse til dine potentielle kunder, så spørg dem hvad der skulle være anderledes, for at de kunne være interesserede. Føler de ikke, at produktet eller ydelsen opfylder deres behov? Skulle det være større, mindre, en anden farve – eller hvad skal der til? Er det selve produktet, der er noget galt med? Eller prisen? Eller måden man skal købe det på? Hvor og hvordan fejler du?

At fejle og få kundens feedback er en meget effektiv genvej til hurtig udvikling af både produkt, ydelse og forretningsmodel – og af dig som sælger!

”Jamen, jeg kan da ikke gå ud med et produkt eller en ydelse, der ikke er 100 % færdig!” – Jo, det kan du godt. Og nej, kunderne vil ikke straffe dig for at spørge dem til råds og involvere dem i udviklingsprocessen. I værste fald er de ligeglade. I bedste fald får du nogle gode og loyale ambassadører, som går ud i verden og anbefaler det produkt, de selv har været med til at udvikle!

Så medmindre du står over for en patentansøgning (hvor du selvfølgelig skal holde kortene tæt til kroppen og ikke vise produktet frem, før du har patentet i hus), eller du er i et meget konkurrencepræget marked, hvor konkurrenterne holder et skarpt øje med hinandens produktudvikling – så kan du sagtens spille med åbne kort og involvere dine kunder. Også i dine fejltagelser.

Så skynd dig at komme i gang med at fejle!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Odder Avis

Et ungdomsliv i en coronatid

Annonce
Forsiden netop nu
Odder Avis

Jul i galleriet

Odder Avis

Kom nu videre mand

Odder Avis

Whistleblowerordning i gang

Odder Avis

Stærkt bekymrende smittetal i Odder

Annonce