Annonce
Odder Avis

Musiker: Flyt biblioteket ind i Centralhotellet

Tine Mynster har selv lavet et lille kulturhus på Alrø, hvor hun bor, men drømmer også om et i Centralhotellet i Odder. Arkivfoto: Lars Aarø
Tine Mynster har set mange kultursteder, hvor der kommer liv fra dem, der skal låne eller aflevere en bog.

Odder: Tænk sig, hvis biblioteket flyttede ind i Centralhotellet. Så ville der være liv og glade dage midt i byen.

Drømmen lever hos musikeren Tine Mynster, der i adskillige år har rejst landet rundt med sine sange for børn. De små har lært om familien Nissen, Auto Otto og Balder, mens sangeren og musikeren har lært en masse biblioteker og byer at kende.


Annonce

Vi skal turde satse på familiernes fritid.

Tine Mynster, musiker mm.


- I min drøm flytter biblioteket ind i Centralhotellet. De steder, hvor biblioteket ligger på gågaden, og der er også er en café, det er dejlige kultursteder. Alt det, vi drømmer om på Torvet, kan vi få. Der kommer massevis af mennesker dagligt, og de vil gerne sidde og drikke en kop kaffe og læse avisen, mener Tine Mynster.

I øjeblikket er Centralhotellet i privat eje, men kommunen lejer sig ind i en del af bygningen. Desuden samarbejder kommunen med ejeren, Dansk Ejendoms Management A/S, om at finde ud af, om der kan laves et projekt, hvor fonde kan være med til at betale for renoveringen af bygningen, der er delvist fredet.

Nu skal vi satse

- Hvor mange børnefamilier ville ikke også elske, hvis børnene kunne lege der, mens forældrene kunne gå et ærinde. Der er så mange gode visioner i det. Vi skal bare turde sige: OK, nu er det nu, vi rykker. Nu er det nu, vi tager en stor satsning. Tilflytterne kommer af sig selv, fordi byggegrundene er billige. Men de vil også leve her. De er i Odder, når de har fri, og vi skal turde satse på familiernes fritid. Vi kan se, hvordan Dokken i Aarhus summer af liv. Hvis vi har tilbuddene her i Odder, hvorfor skal folk så køre til Aarhus eller Horsens, siger Tine Mynster.

Odder Kulturforening

Alle med interesse for kulturen kan være medlem af Odder Kulturforening. Hvert år uddeler foreningen 250.000 kroner til projekter i kommunen. Det er medlemmerne, der vælger de projekter, der skal have støtte. 

Hun er selv engageret i kulturlivet i Odder. Hun har tidligere lavet koncerter i Vitapark, de er nu flyttet til Folkebistroen v. Kvickly. Og så er hun formand for Odder Kulturforening.

Annonce

Ansæt koordinator

Foreningen er på mange måder et koordinationsorgan, men hvis det virkelig skal rykke, så er 250.000 kroner ingen penge.

- Det gør rigtigt meget godt for mange projekter. Men hvis vi skal op i helikopteren og se det oppefra, så tror jeg det vil gøre rigtigt meget godt at få en kulturkoordinator. En, der kunne hjælpe foreninger, der laver vanvittigt fede arrangementer, men kun kommer ud til deres egen skare. Det behøver ikke være en fuldtidsstilling, men en der kan udbrede kendskabet til, hvad der foregår, endnu bedre, mener Tine Mynster.

I Odder myldrer det lige nu med planer om Folkepark ved Rådhuset og liv i Centralhotellet, og kommunen er i gang med at overtage Remiseområdet bag Pakhuset.

Og et par gange er der med stor succes holdt koncerter i den gamle remisebygning, hvor Biffen har foreslået, at der kan laves et kulturhus - blandt andet med en ny biograf, teater- og koncertsal samt kulturskole og bibliotek.

- Men det værste vi kan gøre er at putte penge i bygninger, græs og asfalt. Kultur er der, hvor mennesker mødes og bliver påvirket af hinanden. Det vigtigste er arrangementerne. Vi får ikke et kulturhus ud af Centralhotellet, hvis der ikke også er liv derinde, siger Tine Mynster.

Annonce
Annonce
Odder Avis

Jeg støtter vores guld: Vi arbejder for det gode, trygge og ordentlige børne- og ungdomsliv

Annonce
Annonce
Odder Avis

Venstre om Kattegatforbindelsen: Vejføringer skal ske så skånsomt som muligt overfor borgerne og naturen

Annonce
Forsiden netop nu
Byens Bedste i Odder

Se videoen: Vindere i lange baner ved byens bedste fest i Odder

Odder Avis

Lav regnbue-nøgleringe i efterårsferien

Odder Avis

Kom med en tur i mindelunden med Mit gamle Odder: Samtalecafé

Odder Avis

At sejle er at leve: Vandglade vandmænd fik Odder Avis' initiativpris

Odder Avis

Musikdokumentar om Billie Holiday åbner filmklubben Dok Bif i Biffen

Odder Avis

Genlæs livebloggen: Sådan gik det, da Byens Bedste i Odder blev kåret

Odder Avis

Vi skal have Danmarks højeste valgprocent til kommunalvalget

Odder Avis

Gymnasieelev og byrådskandidat: Kulturlivet for unge skal skabes og formes af unge

Odder Avis

Tyve blev spærret inde med deres bytte: Måtte banke efter hjælp, fordi deres bil sank ned i sandet

Odder Avis

Formand for pårørenderåd efter budgetaftale: De tre partier vægter den grønne omstilling højere end vores sårbare borgere

Odder Avis

Lær at tegne bygninger med Lene Rosenberg

Odder Avis

Jens er imponeret: Gør-det-selv-folket bliver ved med at renovere

Odder Avis

Efter etablering af genbrugsbutik: Det er meget uheldigt, at en mastodont som RenoSyd kan risikere at udkonkurrere Retroen

Odder Avis

P-pladserne er optaget af biler med børnesæder: Seniorer vil kunne parkere ved deres mødested

Odder Avis

Et godt fællesskab og lidt sjov er vejen til at blive en god musiker

Odder Avis

En praktikant med hang til musik og journalistik

Odder Avis

Odder Svømmeklub atter at finde i mesterskabssammenhæng

Odder Avis

Italiensk restaurant klar til besøg af flere mesterkokke

Odder Avis

Kom til lyttesession med Mike Andersen

Odder Avis

Kom til koncert og foredrag om Bob Dylan

Odder Avis

Kokke er en mangelvare: Hotel og spisested siger nej til kunder og skærer i åbningstiden

Annonce