Annonce
Odder Avis

Nej tak: Østjyder mod Kattegatmotorvej vil samle sig

Der har gennem årene været mange tanker fremme om en Kattegatforbindelse. En ny østjysk modstandergruppe er imod, at den kommer til at rumme en motorvej. Visualisering: Gottlieb Paludan Architects (fra baggrundnotat, som Vejdirektoratet står bag)
En lille arbejdsgruppe vil have fat i flere modstandere, og derfor har gruppen budt til møde på Egmont Højskole. Der er også tanker om at lave en happening til havnefesten i Hou.
Annonce

Hou: På Sjælland har lokale lavet en forening mod en motorvej på Røsnæs. Og det samme skete i januar på Samsø. På fastlandet er modstanden ikke organiseret på samme måde, men i begyndelsen af april er der stormøde i Hou. Bag mødet står en Facebookgruppe, der kalder sig Østjyder mod Kattegatmotorvej.

- Vi er bare en lille bitte opstartgruppe, som har mødtes. Og vi ved, der er grupper på Samsø og Røsnæs. Vi tænkte, at hvis vi skulle samle nogle folk, der gerne vil lave noget, så skulle vi holde et møde. Så må vi se, hvad der sker, og der er ingen målsætning om, at vi bliver en forening, siger Maria Temponeras.

Hun er tidligere byrådsmedlem for Enhedslisten i Skanderborg, og med i hendes lille gruppe er også et medlem fra Hou. Gruppen har lånt et lokale på Egmont Højskolen, hvor mødet holdes torsdag 2. april klokken 19.

De er imod motorvej

Foreningen Nej til motorvej på Røsnæs blev dannet i august 2018. Røsnæs er en halvø nord for Kalundborg, hvor mange frygter, at en Kattegatbro vil gå i land på Sjælland.

I januar i år blev foreningen Stop Motorvej over Samsø stiftet. Der var flere end 130 borgere til den stiftende generalforsamling.

Annonce

Kan berøre Hou

Gruppen kalder sig Østjyder mod Kattegatmotorvej, og indbyrdes er der flere synsvinkler.

- En i gruppen synes måske, det kunne være ok med en tunnel. Men vi er i hvert tilfælde enige om, at den motorvej er en dum ide. Der er mange, der er imod af forskellige årsager. Det er naturmæssigt, klimamæssigt i forhold til trafik samt folk, der får deres lokalsamfund meget forandret. Der er en fare for, at en motorvej kommer til at berøre Hou, siger Maria Temponeras.

Det bliver op til deltagerne på mødet i Hou at afgøre, hvad der videre skal ske. Men der har allerede været tanker om at lave en happening ved havnefesten i Hou til sommer. Og et lokale på højskolen er booket igen 20. april.

- Hvem siger, vi skal komme så hurtigt til Sjælland. Det er jo et milliardprojekt, og vi har brug for at investere massivt i grøn omstilling. Hvis det skal være infrastruktur, skal det være bæredygtigt, og det vil være meget billigere at udvide skinneforbindelserne gennem Jylland og forbedre dem, så man kan få meget mere gods over på skinner for at forbedre persontransporten, mener Maria Temponeras.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odder Avis

Skiftedag: Friskole søger ny leder

Odder Avis

Separering i Gylling skal ses efter

Odder Avis

Teaterfornøjelser på vej

Annonce