Annonce
Odder Avis

Vær verdens bedste chef for dig selv

Hanne Wick
Annonce

Som freelancer eller selvstændig i en lille virksomhed er hele virksomheden bygget på dig – på dine evner, erfaringer og netværk – og på dit gode helbred! Din virksomhed og dermed din indtægt er afhængig af, at du er i stand til at passe dit arbejde. Derfor er det vigtigt, at du passer godt på dig selv og opbygger nogle gode vaner i dagligdagen – og at du skaber de optimale rammer for et godt arbejdsliv.

Måske har du tidligere haft en god kantineordning på din arbejdsplads. Det kan selvfølgelig være svært og dyrt at skabe noget tilsvarende for dig selv, men det er vigtigt, at du husker at spise sundt, også selv om du måske spiser alene.

Sørg for at motionere flere gange om ugen, helst med noget du synes er sjovt. Sæt også tid af hver dag til motion og frisk luft – også selv om det måske kun kan blive i små pauser på få minutter ad gangen. Brug pauserne til at trække vejret dybt, strække dig og måske lave nogle enkle øvelser. Hvis du har mere tid, så gå eller løb en tur. Det er godt at få pulsen op! Men det skal helst være på grund af fysisk anstrengelse, og ikke fordi du hidser dig op over noget …

Du kan evt. bruge en trænings-app eller oprette pauserne som tilbagevendende events i din kalender, så du bliver mindet om at holde pauser. Ellers går dagen bare, og næste dag, og så kan pauserne let blive noget af det, du BURDE gøre, men aldrig får gjort.

Husk også at få din søvn. Godt nok siges det, at man ikke kommer sovende til succes – men uden søvn går det i hvert fald heller ikke.

Tænk over hvordan du bedst kan skabe gode og sikre rammer om dit arbejdsliv. Det kan f.eks. handle om din fysiske arbejdsplads: Sidder du ved spisebordet med din computer? Står du og pakker forsendelser til kunderne i en kold garage? Eller arbejder du på et værksted med forældet værktøj? Så er der nok lige noget, du skal være opmærksom på at få forbedret. Du kan evt. lave en APV – en arbejdspladsvurdering, som hvis det var en ansat, der skulle arbejde under disse betingelser. For hvorfor skal du byde dig selv forhold, som du ikke ville eller måtte byde en ansat?

Sørg også for at få dig en pensionsordning, så du ikke er værre stillet, end hvis du var lønmodtager.

Det er også værd at overveje, om du skal tegne en sundhedsforsikring for dig selv. Hvis du bliver syg eller kommer til skade og skal være sygemeldt i længere tid, fordi du skal vente på at komme til diverse undersøgelser, behandling eller genoptræning, kan det blive meget dyrt i tabt omsætning. Derfor kan det være helt afgørende for virksomhedens overlevelse, at du kan komme hurtigt i gang igen.

Hvis der kun er dig i virksomheden, kan du også overveje, om du kender nogen, der kunne være i stand til at overtage nogle af dine opgaver, hvis du skulle blive syg. Det kan f.eks. være en af dine gode samarbejdspartnere, en konkollega eller en god netværkskontakt. Måske kan I starte med at lave en gensidig aftale om at være ”ferieafløser” hos hinanden, så I lærer hinandens virksomheder godt at kende. Så kan du også lettere holde ferie uden bekymringer.

Jeg håber, du passer godt på dig selv og nyder din gode chef.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Odder Avis

Et ungdomsliv i en coronatid

Annonce
Forsiden netop nu
Odder Avis

Jul i galleriet

Odder Avis

Kom nu videre mand

Odder Avis

Whistleblowerordning i gang

Odder Avis

Borgerne i Odder får nye tv-kanaler

Odder Avis

Stærkt bekymrende smittetal i Odder

Annonce