Annonce
Odder Avis

Rødvinsklub?

Hanne Wick, iværksætterkonsulent, UdviklingOdder. Foto.© Lars Aarø.

En af de ting vi er blevet mindet om i det seneste års tid er, at vi har brug for venner. Venner som vi kan dele tanker, glæder og bekymringer med – i medgang og modgang, fest og fiasko.

Hvis du er startet som selvstændig og står med helt nye udfordringer, har du sikkert også brug for at finde nogle venner at dele de nye ideer og overvejelser med. Så kan du overveje at få dig et ”advisory board”.

Det er en slags uformel bestyrelse, som i modsætning til en bestyrelse ikke har noget formelt ansvar eller forpligtelser. Deres opgave er at hjælpe dig med at udvikle din virksomhed. De kan være en fortrolig støtte for dig i svære tider, og samtidig skal de helst også turde udfordre dig på dine beslutninger og overbevisninger. Du kan faktisk betragte et advisory board som din virksomheds venner.

Annonce

I modsætning til en rigtig bestyrelse er der sjældent tale om aflønning af et advisory board. Der er altså ofte tale om frivilligt, ulønnet arbejde, hvor det er interessen for din virksomhed, som er baggrunden for, at nogen vælger at deltage i dit advisory board.

Det er helt op til dig, hvordan du vil bruge dit advisory board; om det skal være som en bestyrelse, eller om det mere skal have karakter af en ”rødvinsklub”, hvor du vender udfordringer i virksomheden med gode venner over et glas rødvin.

Ønsker du, at dit advisory board skal fungere som en bestyrelse, kan du vælge at gribe det an på samme måde som med en rigtig bestyrelse:

Overvej hvilke kompetencer og måske personlighedstyper, der mangler i virksomheden, og vælg gerne andre selvstændige, som har været der selv og gjort sig de samme tanker – og som har lyst til at være ”med” i en ny virksomhed, hvor de kan dele deres egne, måske dyrekøbte erfaringer og deres gode netværk.

Lav en forventningsafstemning helt fra starten. Beskriv f.eks. hvad du gerne vil have hjælp til, og hvad du måske ikke ønsker deres indblanding i; hvor ofte du forventer at mødes og hvor lang tid du forventer, at deltagerne bruger på dig og din virksomhed ud over møderne. Lyt også til deltagerne forventninger til dig og overvej, om det stemmer overens med dine ønsker.

Skriv jeres forventninger til hinanden ned, så I har en gensidig aftale på skrift. Aftal også hvor lang tid den aftale er gældende. Det kan f.eks. være for et år ad gangen.

Forbered møderne og send evt. materiale til deltagerne i god tid, så de også har tid til at forberede sig. Sørg for at der bliver skrevet et referat, som sendes til deltagerne hurtigst muligt efter mødet, og hold deltagerne løbende orienteret om virksomheden og dine beslutninger.

På den måde kan du have en uformel ”bestyrelse”, uden at være underlagt de formelle regler for bestyrelse.

Men du kan som sagt også vælge at gribe det helt uformelt an og i stedet invitere nogle gode venner, som kan give dig gode ideer og sparring på udfordringer. Gerne over et godt glas rødvin.

Annonce
Annonce
Odder Avis

Lobbyisme er ret ok: Borgmester skal varetage kommunens interesser i Kattegatkomitéen

Annonce
Annonce
Odder Avis

Så står studenterne på spring

Annonce
Forsiden netop nu
Odder Avis

Frimenighed er vokset ud af Pakhuset: Flytter ind i tidligere pizza-restaurant

Odder Avis

Fem hurtige om kommuneplanen

Odder Avis

Tag cyklen med på tur: Cykelfærgen er klar til ny sommer

Odder Avis

Her skal der bygges 1859 nye boliger: Odder er midt i byggeboom

Odder Avis

Kattegatkomiteen har en lønnet formand - det betyder magt og indflydelse

Odder Avis

Peder Liboriussen slægt går mindst 10 generationer tilbage på Alrø

Odder Avis

Enhedslisten: Vi skal styre solcelleindustrien, ikke omvendt

Hedensted/Juelsminde Avis

2020 var øernes år: M/F Hjarnø sejlede med flere end nogensinde før

Odder Avis

Odders boligejere står til stor skattegevinst

Odder Avis

Kære Christian, vil du komme til Gylling Boldklub?

Odder Avis

Butik med småfolk: Bente har styr på troldene i Æsken

Odder Avis

Nyd en bisonburger eller hent en picnickurv på Alrø Købmandsgaard

Odder Avis

Hvad med en cykelsti mellem Hundslund og Ørting?

Odder Avis

Kritik af læserbrev: Forældre føler sig dolket i ryggen

Odder Avis

Hvad er det gode ungemiljø i Odder kommune?

Odder Avis

Ny sommerbutik i telt på Tunø

Odder Avis

Se navnene: Her er sæsonens sidste konfirmander

Odder Avis

Afstemning: Er legepladserne i Odder gode nok?

Hedensted/Juelsminde Avis

Døren er åben ind til galleriet i svinget: Birthe giver Hjarnøs gæster noget at kigge på

Odder Avis

Odder taber vild konkurrence med et brag

Odder Avis

Sur smiley til restaurant i Odder

Annonce