Annonce
Odder Avis

Topklasse: Efterskole får superligalærer

Thomas Kortegaard har rekorden for flest spillede kampe i AC Horsens, men nu har Hou Maritime Idrætsefterskole ansat ham. Arkivfoto: Søren E. Alwan
Fodboldprofilen Thomas Kortegaard har lavet en transfer fra AC Horsens til HMI i Hou.
Annonce

Hou: Fodboldlinjen på Hou Maritime Idrætsefterskole (HMI) har fået et stort trækplaster og en særdeles kompetent lærer. Den tidligere superligaspiller Thomas Kortegaard skifter til august AC Horsens ud med efterskolen.

Thomas Kortegaard har en fortid med mere end 20 år som professionel fodboldspiller og træner, og han er i gang med læreruddannelsen. Derfor er HMI's forstander Peter Gordon glad og har samtidig store forventninger til sin nye signing.

- Jeg er både glad og stolt over, at vi kan tiltrække en kapacitet som Thomas her til skolen. Der er ingen tvivl om, at han kommer til at passe perfekt ind i medarbejderstaben, og hans personlighed gør, at eleverne vil komme til at få både menneskelig og fodboldfagligt udbytte af ham, siger Peter Gordon i en pressemeddelelse.


Mit udgangspunkt er, at alle kan flytte sig rent fodboldsmæssigt, og jeg vil gøre alt for, at de unge kommer til at brænde endnu mere for fodbolden.

Thomas Kortegaard, lærer


Der er plads til 45 elever på fodboldlinjen på Hou Maritime Idrætsefterskole, og de kommer til at møde en fodbolderfaren lærer. Thomas Kortegaard begyndte sin karriere i AaB og kom siden til AC Horsens. Her blev det til 316 kampe, og det er klubrekord i AC Horsens.

Annonce

Tester lærerjobbet

Han var i klubben i 13 år, og på grund af sygdom skiftede han banen ud med bænken og en tjans som assistenttræner for Bo Henriksen. Samtidig er han via fjernundervisning på lærerseminariet kommet halvvejs gennem læreruddannelsen.

Forstander Peter Gordon (t.v.) byder Thomas Kortegaard velkommen på HMI. Foto: HMI

- Jobbet hos HMI er helt perfekt, da jeg samtidig med, at jeg gør min uddannelse færdig, også får prøvet virkeligheden af og lov til at arbejde med både fodbold og elever i de ældste klasser, siger Thomas Kortegaard.

Han glæder sig til at blive en del af efterskolemiljøet i Hou og lære elever og lærere at kende. Han ser frem til at gøre eleverne bedre til fodbold og lære dem bedre at kende, end hvis han var lærer på en folkeskole.

- Mit udgangspunkt er, at alle kan flytte sig rent fodboldmæssigt, og jeg vil gøre alt for, at de unge kommer til at brænde endnu mere for fodbolden. Undervisningen og træningen på fodboldlinjen skal være sjov og med et strejf af professionalisme, tilføjer skolens nye fodboldlærer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Odder Avis

Sponsorturnering i ekstrem varme

Annonce
Forsiden netop nu
Odder Avis

Åben havelåge i en giftfri have

Odder Avis

Gratis yoga under åben himmel

Odder Avis

Borgernes ombudsmand er klar

Odder Avis

Hou skal sikres mod oversvømmelser

Odder Avis

Diskoteksejer: Flyt byfesten

Annonce