Annonce
Ugeavisen Ølgod

Outsiderkunst i Janus

Louis Marcussen, bedre kendt som Ovartaci, var indlagt på Psykiatrisk Hospital i Risskov i 56 år fra 1929, til han døde 91 år gammel i 1985. Han har lavet dette værk.
Annonce

Tistrup: Museum Ovartaci besøger i perioden 15. februar til 19. april Janus i Tistrup med outsiderkunst. Der er fernisering 15. februar kl. 14. Åbningstaler er direktør for Vardemuseerne Claus Kjeld Jensen.

Museum Ovartaci har gennem en årrække cementeret sin position som et af de væsentligste museer i Europa for anderledes kunst, skabt af anderledes kunstnere, stort set alle med baggrund i psykiatrien. Mange af dem er, og har været, både marginaliserede og institutionaliserede.

Tidligere var museet hjemmehørende sammen med psykiatrien på Aarhus Universitetshospital i Risskov. I forbindelse med udflytningen af psykiatrien til dens nye placering i Skejby er Museum Ovartaci frem til årsskiftet 2020-21 mellemlandet i midlertidige lokaler på Katrinebjergvej i Aarhus Nord. Mange af museets værker er derfor opmagasineret, og det var en oplagt anledning for Janus til at lave en udstilling.

Det er værker, der er skabt af en indre nødvendighed. Her er det ikke ønsket om dekoration eller kunstneriske ambitioner, der har været drivkraften.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Ølgod

I krisetid fisker vi

Annonce