Annonce
Ugeavisen Ølgod

Skoleelever har skrevet tekst i anledning af Danmarks befrielse

Elever i 4. og 5. klasse på Ølgod Kristne Friskole venter i spænding på, om de har vundet en sangskriverkonkurrence. PR-foto
Elever på Ølgod Kristne Friskole deltager i konkurrence om at skrive en tekst til en sang i anledning af 75-året for Danmarks befrielse.
Annonce

Ølgod: Eleverne i 4. og 5. klasse på Ølgod Kristne Friskole venter i denne tid i stor spænding. De deltager nemlig i en landsdækkende sangskriverkonkurrence for børn og unge i alderen 10-18 år. Konkurrencen er udloddet af Alsang, hvor børn i hele landet er blevet opfordret til at skrive en sangtekst til en melodi lavet af Simon Kvamm. Konkurrencen finder sted i forbindelse med, at det i 2020 er 75-året for Danmarks befrielse, og her ønsker man at høre børn og unges svar på en tekst. Der er tre krav til, hvad teksten skal omhandle: frihed, fællesskab og fremtid.

- Vi har brugt cirka seks musiklektioner på at lave teksten, og det har været nogle rigtig gode timer, hvor der er blevet talt meget om, hvad der skete under anden verdenskrig. Nogle af eleverne kan endda berette om, at de i deres egen familie på én eller anden måde har været berørt af krigen. Og selvom det er så mange år siden, har eleverne tanker om det skete og ønsker for deres egen fremtid uden krig, fortæller elevernes musiklærer Bente Agis Nielsen i en pressemeddelelse.

Hvis elevernes tekst bliver udvalgt som vindertekst vil den blive sunget overalt i Danmark ved Store Alsang 2020, et fællesarrangement omkring 4. maj.

Annonce

Flødeboller uanset resultat

Præmien til vinderen, der har skrevet den bedste sangtekst, er et gavekort til en samlet værdi af 25.000 kr.

- Vinderen af bedste sangtekst får besked cirka i midten af december, så vi venter meget spændt. Hvis ikke vi vinder, har jeg lovet flødeboller, hvilket jeg nok også giver, hvis vi vinder. De har nemlig fået skrevet en rigtig god sangtekst, siger Bente Agis Nielsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Ølgod

I krisetid fisker vi

Annonce