Annonce
Østerbro

Borgerne skal føle sig hjemme i deres bydele

Formand for Østerbro Lokaludvalg, Allan Marouf. Foto: Michael Paldan
Annonce

Læserbrev: Der har efter artiklen om bydelsgrænser her i avisen været en del reaktioner fra Østerbro-borgere, der ikke synes, at de hører til på Nørrebro. Det er fuldt forståeligt og på ingen måde intentionen bag lokaludvalgets forslag til bydelsgrænser.

Vi har i vores høringssvar til kommunen om den kommende struktur for lokaludvalgene skrevet følgende: 'De der føler sig som Østerbroere, skal have lov til - også i forhold til Lokaludvalg - at tilhøre Østerbro.' Det gælder naturligvis også for beboerne i området mellem Lyngbyvejen og Lersøparkallé.

Vi har i vores høringssvar foreslået, at skillevejen mellem Østerbro og Bispebjerg går ved Lyngbyvej, da Ryparken-området på grund af Lyngbyvejen er afskåret fra resten af Bispebjerg, men til gengæld hænger sammen med resten af det nordlige Østerbro.


Det er udelukkende vores mål, at bydelsgrænserne kommer til at afspejle borgernes egen opfattelse af, hvilken bydel de hører til

Allan Marouf, Dan Pedersen (K) og David Rønne (EL)


Vi har også foreslået, at området, der ligger nord for Dag Hammarskjölds Allé mellem Lille Triangel/ Classensgade og Østerport Station kommer til at høre til Østerbro, hvilket er helt i overensstemmelse med Indre By Lokaludvalgs holdning.

Det er ikke et mål i sig selv, at Østerbro skal vokse. Heller ikke at skære områder fra. Det er udelukkende vores mål, at bydelsgrænserne kommer til at afspejle borgernes egen opfattelse af, hvilken bydel de hører til. Det er vi desværre ikke lykkedes godt nok med, når det kommer til Lyngbyvej-kvarteret. Det kommer vi til at råde bod på.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Vinhandler begyndte som købmand

Amager

De københavnske familier betaler

Sundhed

Nyt: Hudklinik på Østerbrogade

Det sker

De har leveret sko til løbere i 25 år

Annonce