Annonce
Østerbro

Der var engang: Vennero i Classensgade

Vennero i Classensgade 11. Foto fra 1995.
Annonce

Kigger man ind gennem porten til Classensgade 11, ser man et hyggeligt gammelt gulmalet hus. Dette hus har en historie tilbage til starten af 1800-tallet, og var hovedbygningen til landstedet Vennero.

Indtil slutningen af 1800-tallet, hvor Østerbro blev bebygget med fire-fem etages beboelsesejendomme, var området præget af landlig idyl. Her lå en række store landsteder omgivet af store prægtige haver, hvor man kunne slappe af og nyde livet. De velstående flyttede ud og tilbragte sommeren her, bl.a. på Rosendahl og Rolighed, hvor bl.a. H. C. Andersen tilbragte megen tid.

De fleste af områdets gamle landsteder er jævnet med jorden til fordel for store ejendomme, der er kun Vennero, eller Øbrogaard som det har heddet siden begyndelsen af 1900-tallet, tilbage.

Dette landsted hørte til i den mere beskedne klasse, og beboerne var ikke en del af Københavns overklasse. I 1791 hed ejeren Christrian Ditlev Lange, og han var kontorchef i Generalpostamtet. Få år senere kom det, i forbindelse med en større skandale, frem at han "havde lånt" næsten 7.000 rdl af postkassen. Han kunne dog betale pengene tilbage takket være en betydelig arv fra sin moder, og han slap derfor for videre tiltale.

I 1800 forlod han Generalpostamtet med en årlig pension på 1000 rdl, og flyttede permanent ind på Vennero. Ved folketællingen i 1802 omfattede husstanden foruden Christian Ditlev Lange, også hustruen Anne Bechmann og deres seks børn, samt tre tjenestefolk. Lange gennemførte en række om- og tilbygninger i løbet af 1790erne. Det elleve fags store hus, er registreret i Stadskonduktørens opmålingsprotokol i 1802, for første gang. Det vender ud mod den rummelige gårdsplads, hvortil der var indkørsel fra Classensgade, eller Kastelsvejen som den del af Classensgade hed dengang.

Huset var ikke et arkitektonisk mesterstykke, men et godt solidt typisk beboelseshus, som man kunne finde mange af i inde i hovedstaden på dette tidspunkt. Et meget karakteristisk træk ved denne hustype er den høje kælder, som strækker sig under hele bygningen. Fra gårdspladsen førte to trapper ned til kælderen, den ene til beboelse for tjenestefolkene og den anden til stald og vognremise i enden. Stueetagen var den vigtige etage, og dengang var der en trappe med fire trin op til døren ind, markeret med en trekant over.

I dag er der udfyldt så meget, at man kan "nøjes" med 2½ trappetrin. I 1812 solgte Langes arvinger huset til embedsmanden Peter Adolf Feilberg, der solgte det videre i 1822 til apoteker Jacob Møller fra Frederiks Hospital.

I 1827 søgte Møller om tilladelse til at omdanne stald og remise til beboelse samt sætte en større 3 fags kvist på huset. Årsagen til at der skulle søges tilladelse var, at huset lå i den såkaldte demarkationslinje, hvor alle bygninger i tilfælde af fjendtlig angreb skulle jævnes med jorden.

Belært af den engelske belejring og bombardement af København 1807, blev disse regler strengt overholdt, og apoteker Møller fik kun tilladelse på den betingelse, at kvisten skulle opføres i en en let konstruktion i bindingsværk, med en halv stens tykkelse. Siden er bygningen i det store hele ikke ændret, men dog forlænget mod øst.

Navnet Vennero, med dets hyggelige klang, stammer formentlig fra Møllers tid, idet han lejede værelser ud om sommeren. I 1854 solgte apoteker Møllers arvinger huset til overlærer ved Metropolitan skolen Carl Ludvig Petersen og hans hustru. De moderniserede huset indvendigt og lavede den tidlige nævnte tilbygning. Fabrikant Christian Nielsen overtog Vennero i 1872, hvorefter forandringerne tog fart, og Vennero blev lukket inde af en stor 5 etages ejendom ud mod Classengade, omtrent samtidig blev Willemoesgade bebygget til 5 sals højde. Så nu var Vennero helt omringet af store ejendomme.

I 1890erne indrettedes 5 lejligheder i Vennero, 2 store i hovedetagen samt 3 små på loftet. Op gennem 1900 tallet forfaldt ejendommen mere og mere, indtil Forlaget Commedore Aps i 1993 overtog bygningen, og gennemførte en omfattende renovering som satte huset helt i stand, og indrettede det med 3 lejligheder samt et erhverslejemål. Vennero blev således reddet fra nedrivning, og fremstår i dag som den sidste repræsentant for en svunden tid på Østerbro.

Østerbro Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Bryggervangen 62

2100lokalhistorisk.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Nyt byrumsmøbel foran Krudttønden

Debat

Hvorfor bliver sport nedprioriteret?

Debat

Skæve boliger midt i en grøn oase

Festival

Festival med stemmer til guitaren

Politi

Efterlysning: har du set denne mand?

Kunst

Lokalt litografi støtter pølsevognen

Idræt

Nu kan du nominere Årets Idrætsforening

Debat

Kæmpeprojektet Lynetteholmen

Annonce