Annonce
Trafik

Politiet efter underkendelse om Nordre Frihavnsgade: Det gør vores arbejde lettere

Nu er der grønt lys for, at Nordre Frihavnsgade kan blive en cykelprioriteret gade. Arkivfoto: Michael Paldan
Københavnske politikere glæder sig over at kunne komme videre med Nordre Frihavnsgade.

Ifølge en skriftlig kommentar vil det gøre Københavns Politis arbejde lettere, at de er blevet underkendt af Transportministeriet, som har givet Københavns Kommune grønt lys til at ændre Nordre Frihavnsgade.

- Vi tager afgørelsen til efterretning. Den skaber større klarhed og gør dermed også vores arbejde lettere, lyder det i en kortfattet skriftlig kommentar fra ledende politiinspektør Rasmus Skovsgaard til ØsterbroLIV.

Igennem seks-syv år har kommunen arbejdet på at ændre Nordre Frihavnsgade for at imødekomme mange borgere, som finder gaden kaotisk og utryg. Kommunen er endt med at gå videre med en cykelgade - hvor bilerne ikke er forbudt, men skal køre med lavere hastighed.

Den model underkendte Københavns Politi i fjor, da de mente, at cykelgaden stik mod hensigten ville være for utryg med alt for mange forskellige trafikanter på en gade med mindre plads til trafik. Den beslutning har Transportministeriet nu underkendt og dermed givet Københavns Kommune mulighed for at gå videre med projektet.

Annonce

Ikke få armene ned

Det vækker glæde hos københavnske politikere:

-Jeg er glad for, at Transportministeriet gerne vil være med til at give københavnerne en mere trafiksikker gade. Det er noget, jeg har kæmpet for, siden mine børn gik i folkeskole, nu går de på videregående uddannelser, siger Østerbro-politikeren Mette Annelie Rasmussen (R), som håber, at der fremover kommer en model, hvor politiet ikke har veto mod kommunale trafikplaner, men udelukkende skal være høringspart.

- Jeg kan ikke få armene ned, siger Jonas Bjørn Jensen (S), som tilbage i 2013 førte valgkamp på at få cykelsti i Nordre Frihavnsgade.


Jeg er glad for, at Transportministeriet gerne vil være med til at give københavnerne en mere trafiksikker gade.

MB Mette Annelie Rasmussen (R)


Han har i forvejen måtte udvise tålmodighed med projektet, der endte med at blive en cykelgade under inspiration af Østerbro-borgeren Ole Kassow, der især er kendt for det verdensomspændende projekt 'Cykling uden alder'.

Annonce

Ros til Benny

Jonas Bjørn Jensen roser samtidig Transportministeriet, hvor partifællen Benny Engelbrecht er minister.

- Stort cadeau herfra, og det giver nogle gode perspektiver til fremtidige trafikprojekter, siger han.

Også teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL) glæder sig:

- Det er en rigtig god nyhed. Det betyder først og fremmest, at det nu bliver muligt at sænke hastigheden på Nordre Frihavnsgade og gøre gaden mere tilgængelig og tryg for bløde trafikanter. Som gaden er indrettet i dag, mener jeg ikke, det er tilfældet. Derfor havde jeg også svært ved at forstå politiets argumenter for, at man ikke skulle trafiksanere gaden. Men med ministeriets afgørelse får vi københavnere selv lov til at bestemme, hvordan byen skal indrette sig, udtaler hun i en skriftlig kommentar.

_

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Byliv

Endelig! Nu åbner Botanisk Have igen

Debat

Nygårdsvej: Verdens dyreste skilt

Historie

Vin og tobak gennem 100 år

Debat

Så lukker Øbro-Hallen igen igen

Byudvikling

Dysten om det grønne Nordhavn

Annonce