Annonce
Randers Onsdag

Gågruppen er meget mere end motion

- Det er dejligt at komme ud i den friske luft, men det sociale er mindst lige så vigtigt. Her er der nogen at snakke med, desuden er det en god måde at lære nye mennesker at kende, siger Kirsten Knudsen. Foto: Frank Pedersen
For Kirsten Knudsen og Åge Thomsen er det at være med i en gågruppe ikke kun et spørgsmål om at holde sig i gang. Det sociale og hyggen er mindst lige så vigtig.

Randers: Kirsten Knudsen og Åge Thomsen er to af de faste deltagere i Rosenvængets gågruppe.

Kristen Knudsen fortæller, at hun kom med første gang ved juletid, så hun er rimelig ny i gruppen.

- Jeg kan godt lide at gå og gør det også på egen hånd. Men selv om jeg gennem flere år selv har været frivillig besøgsven for gruppen i Violen her på ældrecentret, troede jeg, at gågruppen kun var et tilbud til dem, der bor på centret, siger hun.

Annonce

Kirsten Knudsen har tidligere gået sammen med en gruppe kvinder, men siden hun fik problemer med hjertet, har hun ikke kunnet følge med i gruppens tempo, da hun nu er nødt til at bruge rollator og jævnligt skal ned og sidde.

- Da jeg hørte, at gågruppen her er åben for alle, tænkte jeg, at det var lige noget for mig, for her går vi ikke så stærkt, siger hun.

Kirsten Knudsen fortæller, at selv om hun dagligt går en tur alene, vil hun ikke undvære de ugentlige turene med gågruppen.

- Det er dejligt at komme ud i den friske luft, men det sociale er mindst lige så vigtigt. Her er der nogen at snakke med, desuden er det en god måde at lære nye mennesker at kende, siger hun.

Hygge og snak på turen

Åge Thomsen på 80 år fortæller, at det var gennem Ældre Sagen, at han blev gjort opmærksom på, at der findes gågrupper i Randers. At valget faldt på den ved Rosenvænget har den praktiske årsag, at det er det sted, det er lettest at komme til med bussen fra hjemmet i Vorup.

Det seneste halve år har Åge Thomsen hver uge taget bussen fra hjemmet i Vorup til ældrecentret Rosenvænget for at være med i gågruppen. Foto: Frank Pedersen

- Før jeg kom med her, gik jeg kun, når jeg var ude og handle, så det er godt, at jeg nu får noget motion, siger han og tilføjer, at det dog ikke kun er derfor, han det seneste halve år hver uge har taget bussen fra Vorup til Rosenvænget.

- Det sociale er mindst lige så vigtigt. Jeg kunne selvfølgelig gå ture alene, men her får jeg godt selskab på turen, for vi snakker jo undervejs og det er hyggeligt, siger Åge Thomsen.

Annonce
Randers Onsdag

Byggeri skrider planmæssigt frem: Klar med åbningstidspunkt for ny butik i midtbyen

Annonce
Randers Onsdag

Hanne Falk har aldrig drømt om at kunne leve af sin kunst: – Jeg er afhængig af at være en del af et større fællesskab

Annonce
Randers Onsdag

Randrusiansk kunstner er ikke i fare for at løbe tør for kontanter: Jeg laver selv mine penge

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers Onsdag

Jonathan blev træt af altid at gå på kompromis i bands: - Jeg er gået solo for at spille den musik, jeg brænder for

Randers Onsdag

1. maj vajer de røde faner frit igen efter corona

Randers Onsdag

Her kommer kommune og butikker med kost og spand

Randers Onsdag

John fører an: Kom og gå med

Randers Onsdag

Gågruppen er meget mere end motion

Randers Onsdag

Randers-klinik sætter priserne ned: Romina har truffet stor beslutning

Annonce